38 / 190
al dan ske N aale, dertil krævedes aarlig een M illion Dusin,
og det kneb m ed at sk a ffe de 10,000 Dusin, som der alene
var Brug for i København aarlig, og end elig havde Naale-
m agern e ikk e overhold t deres Forp ligtelser til ikke at
sæ lge til andre end Isenkræmm erne, som gerne v ild e købe
det, de T id til anden havde Brug for, hos N aalem agerne;
„men for ind envæ rende T id og altid tilforn har N aa lem a
gerne tvært im od Lavets P riv ileg ier holdt Omløbere, som
paa Stadens H jørn er og Stræder udraaber deres Naale, og
ford i det er slet Gods lige som de Hægter og Maller, de
forarb ejd er, v il og kan fast ingen købe dem, saa at det var
at ønske, at gode Mænd lagde Vind paa gode Varer, at
Kræmmerne igen kunde dem forhandle, saa b lev de nok
Varerne kv it uden at søge derom".
En god Kontrakt fik Isenkræmm erne ogsaa med
Pov l
Baclstuber,
der forp lig ted e sig til fra sin Messingfabrik ikke
at sæ lge under 50 Pund til nogen udenfor Lavet og sætte en
vis Tax t for Pundet a f sine Varer, nem lig Kedler, Bække
ner, b lank og sort Latun, b lank og sort Messingtraad.
D en 28. April 1739 udsendtes
en kongel i g Resolution
til
Lavet om, at det selv m aatte tilskrive sig den Skade, der
m aa tte tilfø je s det, naar dets Medlemmer ikke efterlevede
P riv ileg ie rn e ved at iagttage den Alder, Svendene skulde
have, og den T id de sku lde tjene, sam t de Midler, de sku lde
eje, førend det tilstedtes dem at holde aaben Bod, ej heller
h avd e Lavet efterlevet den Post i Lavsartik lerne, om at de
er forp lig ted e til af yderste Evne og Kræfter at befordre
M anu fakturerne. L igeled es paa lagdes det dem alvorligt
at op lære Landets egne Børn frem for fremmede.
D enn e Resolu tion , som for Resten ogsaa havde Bud til
de øvrige L av i Landet, gav O ldermanden og hans B isid
39