de nordtyske Byer. Mens den endnu laa inde paa Bunden af Vigen, sandede den
hvert Øjeblik til, den var imidlertid bleven flyttet til den nuværende Gammelstrand.
Ogsaa Sundtolden forbitrede Hanseaterne, og 1427 gik de til Angreb med deres
Flaade. Næste Aar kom Flaaden igen, men blev begge Gange slaaet og vist bjem.
Erik af Pommern’s Ægteskab med Philippa af England, Henrik IV’s Datter, var
barnløst, og da ban ikke kunde faa sin Fætter Bogislav anerkendt som Tronfølger,
trak den smukke, guldhaarede og overordentlig kvindekære Konge sig i Selskab
med Frillen Cæcilie tilbage til Visborg paa Gotland. Hans Dronning var død 143°
under et Besøg i Vadstena Kloster, og Erik lod til Minde om hende oprette en evig
Psalterlæsning. Det danske Rigsraad indkaldte 1438 Erik’s Søstersøn, Christoffer af
Bayern, og tilbød ham Kronen. Vel nedstammede han paa mødrene Side fra den
danske Kongeslægt, men han var opdraget ved Keiser Sigismund’s Hof i Bøhmen
og Ungarn og var ingenlunde begejstret for at reise op til det i hans Øjne ikke videre
civibserede Land. Christoffer var en vekiæret, gemytlig og ølglad Sydtysker, og
hans Omgivelser bestod ved Ankomsten af lutter bayerske Adelsmænd. I hans
hemmebge Kammer førte Christoffer Parsberg og Albrecht Morer det store Ord.
Nytaarsdag 1443 lod Christoffer a f Bayern sig krone som Danmarks
archirex
i
Ribe Domkirke, samme Aar i Oktober gav han København en ny Stadsret. Den
12. September 1445 fejrede Kongen paa Københavns Slot Bryllup med Dorothea af
Brandenburg. En Vrimmel af tyske Gæster slog ned over Borgen. Denne var bleven
nedbrudt i 1369 efter et Angreb af Hansestædernes Flaade, der fuldstændig ødelagde
Byen -
villa desolata -
men var bleven genopført i Forbindelse med Absalonstaarnet
af Erik af Pommern. De danske Rigsraader gjorde ikke Vrøvl, saa længe Gildet
varede, men efter Festbghedernes Ophør tvang de Kong Christoffer til at sende
Bayerne hjem. Thi nu skulde Hverdagen begynde. Kongen var forbitret, men
nødt til at gøre gode Miner til slet Spil.
Allerede 1448 bar man Liget af Christoffer af Bayern til den evige Hvile i Ros
kilde Domkirke - Almuen hviskede, at Kongen var bleven forgivet, fordi ban over
for Stormændene ikke vilde makke ret - og Christian I blev Konge. Oldenborger
nes Tid var inde. Den unge Fyrste var saa praktisk at gifte sig med Forgængerens
Enke. Han kronedes og fejrede den 28. Oktober 1449 Bryllup med Dorothea af
Brandenburg. Højtidehgheden kulminerede i en pragtfuld Tournering, et Ridder
spil paa Gammeltorv. Det var Jan van Eyck’s og Hans Memling’s og Rogier van
der Weyden’s Aarhundrede, og vi ved fra deres Billeder, hvorledes Adelen og det
rige Borgerskab pyntede sig til Fest. For første Gang saa man i København
Houppe-
4