9 / 125
Ord for Slagtermester. Og nu begynder vi at vide Besked. København var omkring
1400 Tallet en By paa ca. 4000 Indbyggere. Noget stolt Syn har Staden næppe frem
budt for Gæsten, der kom reisende til Søs: Husene klumpede sig, lerkhnede eller af
Træ, tækt med Straa. Der var fire Sognekirker: Vor Frue paa en Høj, St. Peders,
St. Nikolai og St. Clemens, men ingen Taarne eller Spir ragede, saavidt man ved, op
fra dem. A f Kirkerne var St. Clemens den ældste, den stammede fra før Absalons
Tid og laa tværs over den Stribe, hvor idag Frederiksberggades Færdsel drøner.
Gammel Torv strakte sig helt hen til Studiestræde og var dækket af handlendes
Boder. Byens første Raadhus var formodentlig bleven ødelagt ved Hanseaternes
Angreb 1368, det andet laa paa den nuværende Bispegaards Grund. Om Kulturliv
var der ikke Tale udover formodentlig en Smule i Klostrene. Først mod Aarhun-
dredets Slutning, i 1489, satte Bogtrykkeren Gottfred af Ghemen, fra Gouda i Hol
land, sin Presse op i Universitetets Vicekansler Peder Albertsen’s Hus og trykte en
latinsk Grammatik. Derimod kunde man allerede 1427 købe Medicin hos Apoteker
Hans Brandt eller Mester Johannesapoteker. Og der var mindst tre Badstuer, hvor
man kunde blive vasket ren og holde Faddersladder. Offentlige Herberger omtales
første Gang 1425.
Slagterne havde altsaa ikke Boder paa Torvet, men var henvist til særlige Kjød-
mangergaarde, og disse laa oprindelig i Tyskmannegade (Vimmelskaftet). Nu blev
1408 Kjødmangerboderne flyttede til den øverste Ende af Bjørnebrogade paa Øst
siden, lige overfor Kannikestræde og Skindergade. Her rislede jo stadig det hile
Vandløb med Fald mod Stranden, og det kunde bekvemt skylle Blod og Uhumsk
heder væk. Gaden laa ogsaa i Byens Udkant, og den hæslige Stank fra Slagterierne
kunde her kun forpeste Luften for de nærmest omkringboende. Danmark og Sve
rige havde 1396 valgt og hyldet Erik af Pommern (1382-1459), og han var i 1397
i Kalmar bleven kronet til Konge over de tre nordiske Riger. Men bag ham stod
den kloge Dronning Margrethe med sine detaillerede Instrukser, og det var først
efter hendes Død - 24. Oktober 1412 - at han blev eneraadig, og at hendes Værk
begyndte at smuldre. Efter Bispen af Roskilde, Peder Jensen Lodehat’s Død tvang
Erik af Pommern Domkapitlet til at udlevere København. Den 19. Oktober 1416
kom Kongemagten i Besiddelse af Byen. Kannikerne protesterede voldsomt, og
Striden varede lige til Reformationen Aar 1536. Københavnerne havde det imens
ikke let. Kirken og Kronen sloges om dem, og langs Østersøen laa Hansestæderne,
nagede afMisundelse over den danske Bys i deres Øjen altfor gunstige Beliggenhed
og den fede Sild, der i Stimer stod den forbi. Havnen var en alvorlig Konkurrent til