22 / 125
Legationen og J. H. E. Bemstorif’s Højrehaand, beskyldte bam for at have forfalsket
Anbefalinger, og Legationspræsten kaldte ham
Der liederliche.
Kunstnerne reiste
videre til Rom, hvor Mandelberg og Wiedewelt blev Venner af Winkelmann og
drak Genzanovin hos Raphael Mengs. Muller traadte i Opposition. Det vakte en
ikke ringe Opsigt, da han 1756 i Kirken Sant’ Ignazio gik over til Katolicismen.
Han endte sine Dage som Munk i et Kloster og skal være bleven meget gammel.
Den Stilling, som oprindelig hjemme var tiltænkt Muller, tilfaldt nu Mandel
berg. 1758 ankom han til København, og da Kassen med hans Malerier var bleven
forsinket undervejs, malede han straks tre Stykker, af hvilke en Kamp mellem
Tyrkere og Kristne blev antaget som Medlemsstykke til Akademiet. I Paris havde
han udført 21 Billeder (Kopier af Samtidens franske Kunstnere) til det Bernstorff’ske
Palæ. Mandelberg blev stærkt beskæftiget, smykkede Hoffets og Adelens Gemakker
i de forskellige Slotte med Dørstykker og Loftsbilleder. Hele Mytologien udfoldede
sig gennem hans flittige Pensel i Bernstorff’ernes, Schimmelmann’emes og Molt-
ke’rnes Sale. Odysseus kælede for Circe, Neptun steg op af Havet, Amfitrite kom
sejlende paa en Delfin. Hjemme malede han Staffelibilleder med Valpladser og
Rytterkampe, men ogsaa galante Hyrdescener og Optrin fra Iliaden.
Man overdrog Mandelberg at gøre Udkast til Dekorationerne ved Christian
VII’s Formælingsindtog, og da Enkedronning Sophie Magdalene døde, tegnede
han Castrum Doloris. Paa Købmagergade var Kunstneren endnu ugift - han æg
tede først 1781 Datteren af en menig Soldat - og der herskede i Hjemmet en hyg
gelig Uorden. Blandt hans nærmeste Omgang var fra Dagene i Paris og Rom Jo
hannes Wiedewelt, der kom for at drøfte med ham og Peder Als sine Planer for
en Sarkofag for Frederik V. Peder Als, ogsaa en Ven fra Winkelmann-Dagene i
Rom, havde malet Mandelberg’s Portræt.
Fra Købmagergade Nr. 31 vendte Rokokomaleren tilbage til Charlottenborg,
hvor han blev boende til sin Død i 1786.