19 / 125
1805 bragte en Plakat al Udraaben og Syngen paa Gaderne med Viser, Bøger,
Almanakker og Fortællinger, trykte eller skrevne, til Ophør. Herefter var der ingen
til at overdøve Foraarets Raab med grønne Kranse.
Den 31. Marts 1780 flyttedes Postgaarden til Møinichen’s Palæ - eller som det
dengang hed Mand og Mand imellem - Marskalsgaarden paa Købmagergade. Og
her er den stadig. Tre Aar senere købte Brandmajor Boye Junge paa den anden
Side af Gaden Groszkantzlerens Gaard, brød den igennem og anlagde Kronprin
sensgade. Arbejdet blev fuldført 1785. Den 5. Juni Kl. 3 Eftermiddag 1795 slog Ild
ud over Gammelholms Dellehauge, og Gnister tændte den anden store Brand, som
varede til 7. Juni og fortærede Nikolaj Kirke. Købmagergade blev skaanet, men
efter Branden anlagdes Højbro Plads i Gadens Fortsættelse. Heller ikke Englænder
nes Bombardement af Hovedstaden 1807 forandrede i nogen Grad Købmagergades
Udseende. 1813 anstilledes paa Hjørnet af Højbro Plads og Købmagergade (Nr. 1)
hos Blikkenslager J. Irgens udenfor hans Butik de første Forsøg med Gasbelysning.
Folk strømmede til for at se det vidunderlige, og Politiet skred ind: Man ønskede
ingen Sammenstimlen. Gassen blev forbudt. Men Udviklingen lod sig ikke standse.
Seks Aar senere blev de første Bevillinger givet til Anlæg af Gasbelysning i Byg
ninger, og 1857 fik Københavns Gader Gaslygter. Tranlygterne langs Købmager
gade forsvandt, og Gaslygter (i hele Hovedstaden 1800) blev tændt. Den 4. Decem
ber var en stor Aften. H. C. Andersen, som befandt sig i København mellem to
Besøg paa Basnæs, overværede den og skrev senere sit store Eventyr
Gudfaders Bil
ledbog
over, hvad en gammel Tranlampe hviskede til ham.
Salgsboderne ved Rundetaarn i Kirkegaardsmuren mod Købmagergade blev
nedlagt 1817, og i 1828 aabnedes i Nr. 3 den første franske Spækhøkerbutik. Nu
kunde Hovedstadens
Gourmets
i denne Boutique de Charcuteries købe indførte De
likatesser. Man holdt sig imidlertid ved Aftenselskaberne i de solide Borgerhjem til
kogt Laks og Gaasesteg, gode danske Produkter. 1843 skete paa Købmagergade
noget for Danmark betydningsfuldt: Mecanikus (saaledes tituleredes han i
Vejvise
ren)
H. H. Baumgarten oprettede paa en anden Sal i Baghuset til Nr. 46 sit Maskin
værksted. Han var en 37-aarig holstensk Haandværker, der havde arbejdet i Tysk
land og været Maskinmester i Det Berlingske Trykkeri i Pilestræde. Nu bragte
H. C. Ørsted ham sammen med en anden af sine Protegeer, C. C. Burmeister, og
deres Maskinbyggeri i Beværtningshaven hos Kierulff i Overgaden neden Vandet
udviklede sig til en af Landets største industrielle Virksomheder: Burmeister og
Wain. Begyndelsen blev imidlertid gjort paa Købmagergade.
11