Previous Page  32 / 125 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 32 / 125 Next Page
Page Background

Enkefru Mozart og hendes Mand

KUN EEN GANG berørte Verdensberømmelsen med sin Vingespids Købma-

gergade: Det var, da i 1810 Mozart’s Enke, Etatsraadinde Konstanze Nissen tog

Ophold i Nr. 38 og blev boende der et Aar. En Efteraarsdag kom hun anstigende

med sin Mand. De havde tilbragt nogle Uger i Lyngby over for Sorgenfri Park

hos Peter Tutein af det store Handelshus, Nissens bedste Ven. Den 13. November

skrev Konstanze til den ældste af sine endnu levende Sønner, Karl i Milano, at Kli­

maet i København virkelig ikke var nær saa slemt, som man skulde tro. Lige til de

sidste Dage i Oktober havde Efteraaret været saa smukt, at hun havde kunnet nyde

Landlivets Glæder. Tilværelsen i den danske Hovedstad behagede hende. Søerne,

som man iWien ikke havde Magen til, gjorde Omegnen saa malerisk. Spadsereture

i Sol- eller Maaneskin var paa Sjælland simpelthen guddommelige.

Konstanze havde været gift med den danske Chargé d’Affaires i Wien siden

den 26. Juni 1809, altsaa kun godt og vel et Aar. Vielsen fandt Sted i Pressburg i

Ungarn, hvorhen det diplomatiske Corps var flygtet for Napoleon. Men Forholdet

havde varet meget længere. En Dag i 1799 kom til hende i Boligen

im kleinen Kaiser-

hanse in der Rauhensteingasse

Georg Nicolaus Nissen, paa det Tidspunkt ugift, 38 Aar

og Legationssekretær. Han ønskede at se de Værelser, hun for at forbedre sine Ind­

tægter havde averteret til Leje. Værelserne passede ham og Enken ogsaa. Nissen var

et Ordensmenneske, gik altid selv paa Posthuset med sine Breve, som han fortrins­

vis skrev paa Bagsiden af andres Skriftstykker. Intet behagede ham bedre end et

regelmæssigt Forhold. Konstanze trængte paa sin Side til Tryghed. Hun var træt af at

give slet besøgte Koncerter og altid at appellere til Veldædigheden. Musikhistorien

har givet hende et daarligt Navn, fordi hun den 6. December 1791 ikke gik med

22