KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

til sin Mands Begravelse. Men hun led af opsvulmede Ben og havde tre Gange i

Baden brugt Kur for at afhjælpe Ondet. Det var desuden en meget kold Dag, det

blæste, og Sneen føg. Mørket faldt paa, før Ligtoget satte sig i Bevægelse, og baade

Antonio Salieri og Gottfried van Swieten, to af Mozart’s nærmeste Venner, vendte

om allerede ved Stubentor. Konstanze havde Undskyldninger nok. Dertil kom, at

Mozart ved sin Død ikke nær havde naaet den Berømmelse, der senere blev ham

til Del. Langtfra. Han havde ikke engang naaet den, da Konstanze indlod sig i For

holdet til Nissen. Men Berømmelsen var undervejs. Den indhentede hende med

Stormskridt i Ægteskabet. Men da var det lovlig sent at tage Enkesløret paa

igen. Naa heldigvis, Nissen havde intet imod at være Enkens Mand. Han syntes

ligefrem at kunne lide det.

Georg Nicolaus Nissen var Søn af en Købmand i Haderslev, og hans Mor var

født Zoéga. (Den berømte Numismatiker og Arkæolog var hans kødelige Fætter).

Ildebrand og andet Uheld berøvede Forældrene Evnen til at sørge standsmæssigt

for Barnets Opdragelse, og det blev derfor to bedrestillede Morbrødre, som fik den

nemme og flittige Dreng i Huset. Først Provst Vilhad Zoéga i Møgeltønder, senere

Postkasserer, Justitsraad Georg Zoéga i København. Postkassereren boede mellem

Store og Lille Færgestræde, dér hvor Fortunstrædet munder ud, og i en Alder af

14 Aar kom Nissen til ham, iført Provstens omsyede Bukser. Han skulde læse til

Student, men samtidig - for ogsaa at gøre Nytte - være Skriverdreng paa Konto

ret. Eksamen tog han 1778 og deponerede næste Aar ved Universitetet. Desværre

mente han sig i Besiddelse af en poetisk Aare. Boghandler Chr. Gottlob Proft havde

Butik paa Børsen, men boede i samme Hus somJustitsraadens, maaske tør man for

mode, at unge Nissen har standset ham paa Trappen og bedt ham i

Det almindelige

danske Bibliotek

optage sine digteriske Forsøg. Tidsskriftet var ingenlunde ringe,

Johannes Ewald lod sine Digte trykke deri. I de følgende Aar virkede Nissen som

en altfor flittig Skribent med Ballader i den skottiske Maner, Guner og Signild,

Otar og Svane, Alfur og Malford . . .

Svend Alfur var saa skiøn en Helt

I Ynglings Rosenalder,

Som Vidar stærk og kiek i Felt,

Og giev og god som Balder

. . .

og den Slags Vers gjorde ham i litterære Kredse temmelig berygtet, indtil Jens

Baggesen i

Minerva

Juli 1785 tog Livet af Balladebarden. Nissen, der kunde skære