![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0039.jpg)
betale de 10, og det afgik med Vetturino’en Christoforttei. Et Spinet, som ogsaa
havde tilhørt Mozart eller sagdes at have tilhørt ham, blev efterladt i Wien hos en
Dr. Lichtenthal. Det er senere forsvundet.
Etatsraadens fik hurtig Omgang. Nissen knyttede nye Venskabsbaand med
gamle Venner, først og fremmest med Peter Tutein, der boede faa Huse længere
nede ad Købmagergade - paa Hjørnet af Klårebodeme - og hvis Datter Julie, gift
med Hollænderen Willem Hendrik Nolthenius, havde været Weyse’s store Kær
lighed. Saa var der Gensynet med Hans Hansens, og dem gik det desværre ikke
altfor godt. Portrætmaleren var vel endnu ikke sat i Skygge af Eckersberg, men
Henriette havde en stor Børneflok, ialt 6 Poder, og Pengene var smaa. Familien
flyttede senere til Kronprinsessegades tarvelige Del, og Konstanze kunde følge,
hvorledes de fire Stuer blev mere og mere møbeltomme.
Blandt de Danske, der i Wien havde nydt godt af Konstanze’s Gæstfrihed, kan
nævnes Professor extraordinarius, Lægen Ole Hieronymus Mynster paa Frederiks
Hospital, Etatsraad Fr. Ludvig Bang’s Stedsøn. Hanhavde opholdt sig i den østrigske
Keiserstad 1797-99. I Københavns litterære Kredse spillede han en Rolle, kom paa
Bakkehuset og var Kamma Rahbek’s »store Ole«. Og man vidste, at han havde ført
Henrik Steffens sammen med den unge Oehlenschlager. Der var ogsaa Miniature
maleren Chr. Hornemann, som i Wien havde portrætteret Beethoven. Den unge
Arkitekt Peder Malling - senere Sorø Akademis og Universitetets Bygmester -
søgte Nissen, inden han i 18 11 tog paa sin lange Udenlandsreise. Han bragte Breve
fra Konstanze med til Karl i Milano.
Allerede den første Maaned i København lykkedes det Nissens at bane sig Vej
til Grevinde Charlotte Schimmelmann, født Schubart’s Salon i Palæet i Bredgade.
Den aandfulde Dame var efterhaanden svagelig og modtog ikke mange, men Kon
stanze slap ind. Grevinde Schimmelmann’s Sans for det usædvanlige - hun under
støttede Jens Baggesen og hjalp gennem ham den store Schiller - bevirkede vel, at
hun fik Lyst til at træfle Mozart’s Enke. Og Konstanze spillede efterhaanden stær
kere paa dette Kort. Er der noget at sige til det? Hendes første Mand havde kun
efterladt hende Gæld og sin Berømmelse, og Ryet var ved hans Død ikke meget
værd. Men det voksede Aar for Aar, og selvfølgelig tog Konstanze de Fordele, det
bød. Hun havde aldrig elsket Mozart med den
store
Kærlighed, selv om hun kunde
have det rart med ham, og der var ømme Situationer, hvor hun gav ham wieneri-
ske Kælenavne som Stanzeri, Spitzbub, Krallerballer og Spitzignas. Naar hun først
i 1808 tog sig sammen til at besøge Graven paa St. Marx, var det sikkert paa Nis
27