KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

14 Aar og bragte ham 60.000 Rigsdaler i Medgift. Den kongelige Bastard, Chri

stian V ’s Halvbroder, Ulrik Frederik Gyldenløve, kørte selv som Kusk den gyldne

Karosse, forspændt med 6 Heste, der bragte Barnebruden fra Fædrenehjemmet til

Nicolaj Kirke, hvor Vielsen fandt Sted. Halvandet Aar senere døde Cathrine Nan-

sen. Hun havde skænket sin Gemal en Datter, som fire Maaneder gammel tro-

lovedes med en Søn af Greve Mogens Frijs. Endnu ved Ægteskabets Indgaaelse

havde Peder Schumacher været saa klog at tage en borgerlig Kone. Thi lige Børn

lege bedst! Nu rykkede Adelens Damer efter Tur op i Himmelsengen som Elsker

inder, og erotiske Udskejelser sled paa den af Arbejde stærkt overbebyrdede Stats

mand. Rhinskvinhandlerens og Vinstueejerens Søn fra Løvstræde lige om Hjørnet

var født med et Guldæble i sin Haand. Han var ikke tilfreds med Stillingen som

Rigets første Borger. I Mai 1671 udnævntes han til Geheimeraad og Excellence og

i Juli samme Aar - efter forskellige Godstransaktioner - til Greve af Griffenfeld,

samtidig med at hans fædrene Vaaben smykkedes med Hjelm, Krone og GrifF.

Moderen, Marie Motzfeld, viljestærk, handlekraftig og begavet, styrede nu Huset

for ham paa Købmagergade, og det var næppe efter hendes Sind, at det blev ført

med Glans som et Hof. Aften efter Aften holdtes straalende Selskaber. Folk, som

kom forbi, hørte sød Musik og saa Lysekronerne brænde. Hver Dag Kl. 1 1 - for

tæller Gyldenløve’s Lakaj, Matthias Skaanlund - havde Greven af Griffenfeld saa

stor Opvartning, at der udenfor Palæet var snart lige saa mange Karosser som

udenfor Kongens Slot Kl. 12. Hans Liberi var blaat, med hvidt, rødt og sort.

Sølv- og Guldsnore gik paa Slangevis. Naar han kørte til Slottet, løb Lakajer foran

Vognen med Sølvkaarder i Hænderne. Peder Griffenfeld bar ikke Allongeparyk,

men sit eget lange Haar. Han virkede stærkt paa Kvinder, og da han var et godt

Parti, havde alle Hoffets Gifteknive travlt. Som anden Hustru fik han Tilbud om

en Hertuginde af Augustenborg, og Enkedronning Sofie Amalie stod bagved Pla

nen. Men hans Sanser var optændt af en anden, endnu fornemmere Dame, Prin

sessen af Tarent, en Slægtning af Dronning Charlotte Amalie og paa Besøg ved

Hoffet. Han lod haanligt Hertuginden af Augustenborg sidde i Korsør uden at

afhente hende, og fornærmet vendte hun om.

Matthias Skaanlund skriver: Gud regere dem, som saaledes ophøjes, at de tænke

paa Gud og skikke sig efter Tiden. (Denne var enVintappersøn). Hvo, som staar,

se, han ej falder.

Peder Griffenfeld faldt, og han faldt haardt. Christian V vilde ligesom Ludvig

XIV være sin egen Førsteminister. I August 1675 skrev han i det berømte Advar-