48 / 125
Efter Griffenfeld’s Fald blev General Frederik ArensdorfF Ejer af Gaarden paa
Købmagergade. Ham efterfulgte Justitsraad Hans Nansen, Farbroder til Rigskans
lerens Barnekone. Fra 1714 var Stadshauptmand og Præsident Johannes Meller
(oprindelig Brygger paa Christianshavn) Herre i Huset. Og omkring 1728 hilser vi
paa Oversecretair Christian Møinichen. I Oktober samme Aar brændte Bygnin
gen. Da Ruinerne var ryddede, begyndte en af de fremmede Murermestre, der
strømmede til Byen, da det blev tilladt udenlandske Haandværkere at tage Arbejde
uden Laugstvang, Philip de Lange, vistnok fra Egnen omkring Strassbourg, at op
føre det Hus, som endnu denDag i Dag pynter paaKøbmagergade, og det var hans
første større Arbejde i København. Han fuldendte det 1732. Da stod Huset, saaledes
som vi alle kender det: I ren hollandsk Barokstil. Men endnu før Philip de Lange
var bleven færdig med det Møinichen’ske Palæ, var Ejeren faldet i Unaade og gaaet
ned i en Forsænkning. Palæet blev overtaget af Greve Christian Frijs til Frijsenborg,
som to Aar senere afhændede det til Overkammerherre von Piessen. 1734 erhver
vede Christian VI Gaarden og lod den indrette til midlertidig Bohg for Overhof-
marskallen, mens Christiansborg var under Opførelse. I Folkemunde hed Palæet
nu Marskalsgaarden. 1767 forærede Christian VII det til Geheimeraad, Overpræ
sident Volrad August v. d. Liihe, der havde beklædt store Stillinger ved Hoffet
under tre Konger og været Overdirektør for den danske Skueplads. I hans Tid var
det nu oftere italienske Intermezzi end Holberg, der fyldte Scenen. Efter v. d. Llihe’s
Død købte Staten den 8. Februar 1779 Palæet for 24.000 Rigsdaler og lod det ind
rette til Postgaard, hvortil det var særlig egnet paa Grund af de udmærkede Stalde
og Vognporte. Harsdorff ledede Ombygningen, og det kunde allerede tages i Brug
af Københavns Borgere den 31. Marts 1780. Siden da har vi alle haft Ærinde i det
kønne Hus.