KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

var haard. i sin. Inddrivelse af Lejermaalsbøder ude paa Godserne, og det skønt han

selv var mere end flink til Lcjermaal med sine Piger. Men Skæbnen ramte ham

haardt i 1662. Han havde paa Rantzausholm haft en Frille, Sophie Abelsdatter, og

til hende skrev han i et Brev den 12. April 1656 for at trøste hende i hendes Bekym

ringer for det daarlige Rygte, hun paadrog sig ved at staa i Forhold til ham: I skulde

høre, hvad de taler om vores Dronning, at hendes Lakajer ligger i med hende,

hvilket og vel er sanden, efterdi at hun gør sig helt gemen med dem! Sophie

Abelsdatter blev senere bortgiftet til Ridefogeden Peter Børting, og han fik af

sin Kone Brevet, som gav Anledning til cn lang og hæslig Pengeafprcsningsaffære

fra Hoffets Side.

Kaj Lykke betalte ikke, hvad han først var gaaet ind paa, og blev stævnet for

Højesteret »for at lide og undgælde paa Liv, Ære og Gods, hvis Retten kan med

føre«. Mens den anklagede sad paa sine Ejendomme i Skaane, dømtes han, da han

imidlertid »ei i Person betrædes kan« til at henrettes offentligt

in effigie.

Man sønder-

brød Kaj Lykke’s Vaaben i det grønne Gemak paa Københavns Slot, og næste Dag

halshuggedes en legemstor Voksdukke, klædt nøjagtig som han og med hans Haar-

farve, paa Pladsen, mens Kongeparret og deres Børn fraVinduerne saa til. Dronning

Sophie Amalie synes at have virket for den haardeste Straf, og det er der vel egentlig

ikke noget at sige til: Kaj Lykke havde været Hofjunker, danset med i hendes

mytologiske Balletter iført heroisk Kostume og Allongeparyk og gjort Kur til

hende, og med sit enestaaende Kvindetække vel ogsaa gjort en Slags Indtryk paa

hende. I hvert Fald fik Flaben først Lov til at vende tilbage til Danmark, da

Dronning Sophie Amalie var død. Da var han selv 60, og Erotikken ulmede kun

svagt i hans Puls. Sine gamle Dage tilbragte han hos Hustruen, den taalmodige

Øllegaard Gyldenstierne, paa Bidstrup og efter hendes Død paa Bramminge hos

Steddatteren Sophia Amalia Friis.

Nær i Slægt med Kaj Lykke var Hannibal Sehested, der stod i den almene Be

vidsthed som Adelens Talsmand, men hanvar en Maaneds Tid inden Processen reist

til Norge, og hans Rival, Rigsgreve Christian Rantzau - af Kongen tituleret

Lieber

Herr Neejfve

(Nevø) - var bleven udnævnt til Vor Overstatholder. Rantzau laante

Frederik III et kostbart Sølvservice og en med fem Diamanter prydet Guldclefant.

Hannibal Sehested overtog Den røde Gaard. Men det gik hurtig tilbage med For

nemheden. Omkring 1724 er cn Guldsmed og en Vintapper Ejere.

Den 12. Mai 1758 fandtes i

Berlingske Tidende

denne Annonce, sat fint op og

anbragt i typografisk Ramme: