KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Københavnere af den lidt ældre Skole vil ikke fra Hjørnet af Købmagergade og

Klarebodeme have glemt Carl Fr. Larsen’s Bog- og Papirhandel. Den havde op

rindelig hjemme paa den anden Side af Klareboderne, men da dette Hus i 1895 blev

nedrevet for at give Plads for

Messens

store moderne, men ikke nær saa kønne

Ejendom, flyttede Carl Larsen over i Nr. 40. Her har vi staaet, vi teaterglade Børn,

med Næserne flade mod Ruderne og betragtet Dukketeaterdekorationerne, som

hang paa Snor i Vinduet. Vi har i vore smaa Hænder knuget Karakterpengene:

Vilde de nu ogsaa strække til til Sneskoven fra

Gøngehøvdingen

eller Extraklubbens

prunkende Sal fra

Jorden rundt i 80 Dage

eller Skibsdækket paa den fornemme Pas-

sagerbaad fra

Reisen til Kina.

Blandt Børnene var hyppigt en lang, mager Dreng

med et kraftigt Underbid i sit forslagne Ansigt, Holger Gabrielsen. Han skrev i det

første Kapitel af sine

Erindringer

, udgivet privat 1933:

Mit første Teater fik jeg paa min otte Aars Fødselsdag. Jeg havde ønsket mig

det saa heftigt og inderligt, at der ikke var nogen Udvej for min stakkels Far, men

da en saadan Anskaffelse dengang var en meget bekostelig Historie, blev der truffet

en Overenskomst med en gammel svensk Snedker - Sjøstrand - som havdeVærksted

i vor Baggaard. Han skulde tømre Herligheden sammen, og jeg selv levere Udkastet.

Time efter Time stod jeg foran Carl Larsen’s Butik paa Købmagergade og stu

derede de udstillede Dukketeatre, ridsede og kradsede ned og styrtede derpaa gen

nem Kronprinsensgade hjem til Sjøstrand med deværdifulde Oplysninger. Sjøstrand

begreb ikke et Muk deraf, han var Snedker og halt og dermed basta, desuden havde

han aldrig været i et rigtigt Teater; det eneste, han vidste, var, at der skulde være

et Hul i Gulvet, »hvorifrån Javlan kunde hoppa ut«, det var derfor en højst ejen

dommelig Konstruktion, der kom ud af det Samarbejde, men hvad gjorde

det,

bare

Dekorationerne passede, og det gjorde de.

Dekorationerne var for mig det væsentligste. Dukkerne, de flade Papdukker,

som blev ført ind fra Siden paa en Stang, interesserede mig mindre - næ, Dekora

tionerne! Jeg elskede at klippe ud og klistre og arrangere Tableauer og var lykkelig,

hver Gang jeg havde samlet de fornødne Ører sammen og kunde løbe hen hos Carl

Larsen og købe et »Ark«. Bag Disken stod undertiden om Eftermiddagen en Dreng,

et Par Aar ældre end jeg. Det var Boghandlerens Søn Thorvald. Ham vilde jeg

altid helst handle med, for

han

holdt mindst lige saa meget af at vise frem, som

jeg

af at se paa. Vi kunde staa i timevis og »lege« med Prøvebøgerne, indtil endelig

gamle Far Larsen syntes, Ekspeditionen gik noget langsomt og stak Hovedet ud

gennem Portieren til Bagværelset.