KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Ruslands Gesandt spillede i København en stor Rolle, og den smukke og

elskværdige baltiske Baron var afholdt i alle Kredse. Han kom ofte sammen med

Danskere. Bolle Luxdorph omtaler i sine Dagbøger, at Baronen var til Stede paa

Helliggeists Taarn den i. April 1764 for at iagttage en Solformørkelse. »Det blev

ikke sønderlig mørkt«, men Termometret faldt dog fra 17 til 7 Grader. I Selskabet

befandt sig foruden v. Korff og Luxdorph Conseillets Medlemmer, Rigsgreve

Waldemar Schmettau, »en af vore stærke Aander«, og Overkrigssekretær for

Søetaten Frederik Rosenkrantz.

Naar Johan Albrecht v. Korff endnu 200 Aar efter beskæftiger os, er det paa

Grund af den Rolle, han spillede i vor Teaterhistorie som Caroline Amalie Thielo’s

Elsker, og de særlige Omstændigheder, der knytter sig til den unge talentfulde

Skuespillerindes Død. Hr. v. Korff lærte jomfru Thielo at kende 1752, og Forhol

det blev hurtig varmt. Han lejede til hende en stor Lejlighed over Øltapper Søren

Wissing’s Kælder paa Hjørnet af Frederiksberggade og Mikkelbryggersgade - der

var 13 Vinduer ud mod Frederiksberggade - og møblerede den fyrsteligt. Hér le

vede hun adskilligt flottere, end andre danske Aktricer var vant til, og gav temme

lig vilde Selskaber for Kammeraterne fra Teatret. Disse - med Christopher Pauli

Rose i Spidsen - forargedes, men dog ikke mere, end at de spiste Krebseposteierne

og drak Champagnen. Ofte holdt den russiske Gesandts Vogn efter Teatertid uden

for Komediehusets Port for at føre Skuespillerinden til smaa Souper’er i Køkken

leverandørens Gaard paa Købmagergade. Hr. v. Korff var virkelig forelsket. Blandt

hans Frimurervenner var Tidens fornemste Portrætkunstner, Svenskeren Karl

Gustav Pilo. Han malede baade Gesandten og Jomfru Thielo. Desværre er det sidst

nævnte Billede forsvundet, men en svag Afglans lever i Johan Martin Preisler’s Stik.

Ogsaa andre Malere fik Lov til at forevige den dejlige Aktrice. Folk, som kom »paa

Salen« i Palæet i Købmagergade fortalte om Bibliotekets Udstyr . . . der var op

stillet smaa Borde for de studerende, og over hvert enkelt hang et Portræt afJom

fru Thielo. Det var slet ikke let at fastholde Opmærksomheden ved Bøgerne: Man

maatte ustandselig kikke paa hendes Skønhed og Ynde.

Hvad der egentlig skete mellem Hr. v. Korff og den danske Aktrice, vil aldrig

blive opklaret. Hun holdt sig næppe alene til ham, og det kan have optændt hans

Vrede. En tysk Forfatter, der opholdt sig i København paa samme Tid, A. F. Biis-

ching, skriver om den baltiske Baron, at han

wegen seiner starhen Neigung zur Wol-

lust mit den Maitressen oft abwechselte.

Han kan altsaa ogsaa være bleven ked afJom

fru Thielo’s Favntag. I hvert Fald synes det, som om han i Slutningen afJanuar 1754