ydmyge Ord sin Elsker Baron v. Korff. End ikke denne offentlige Tilstaaelse af
Forholdet kunde mindske hendes Popularitet. Man vidste, at hun var et umoralsk
Fruentimmer, men tilgav hende paa Grund af hendes Charme. Jomfru Thielo
spillede to Gange Titelrollen i
Dcucalion og Pyrrha
med Rose som Deucalion. Skue
pladsen forestillede en Skov. Foruden de to Fiovedpersoner optraadte en Amor.
Kongen og Dronningen overværede Førsteopførelsen fra Hoflogen.
Da Holberg ønskede Inger Cathrine Rosenkilde ansat som Skuespillerinde i Mai
1753, og den unge Dame debuterede som Julie i
Forøderen
den 6. Juni, udbrød en
Pibekoncert, og hun kom slet ikke til Orde. Forestillingen standsede. Bag denne
Demonstration stod Komcdiehusets Skuespillere: De ønskede ikke at optræde sam
men med en Kvinde, der var dømt for Lejermaal at have sit Ægteskab forbrudt.
Holberg oprørtes over dette Hykleri, thi han vidste jo, hvor lavt Anklagerne selv
stod i moralsk Henseende. Han kendte udmærket Rose’sMeriter ogJomfru Thiclo’s
Forhold til Baron v. Korff og hendes natlige Besøg paa Købmagergade. Derfor
havde han allerede den 17. Mai - inden sin Afreisc til Tersløsegaard - skrevet det
berømte Tordenbrev med tydelig Adresse til Caroline Amalie. Han havde ogsaa
mundtlig udtalt sig nedsættende om det Liv, hun førte, og det i saa kraftige Ven
dinger, at hun blev vred og truede med Sagsanlæg. Imidlertid synes der ikke at være
kommet noget ud af Truslerne: Formodentlig er begge de i Sagen implicerede
døde, før man naaede saa vidt.
Jomfru Thielo blev begravet under hele Københavns Deltagelse. Frue Skoles
Disciple sang, Studenter fra Regensen bar Kisten, og Jordfæstelsen fandt Sted paa
Nikolaj Kirkegaard i Rummet under de to Stræbepiller paa Taarnets Vestside. Livet
gik videre. Hr. v. Korff fik nye Elskerinder. Men efterhaanden opstod Myter om
den unge Skuespillerinde og hendes hastige Død, og man satte denne i Forbindelse
med Baronen. Da godt og vel 100 Aar senere, 1856, Th. Overskou’s Teaterhistorie
Bind II udkom, havde heri Myterne antaget fast Form. Robert Neiiendam mener,
at Overskou kan have sin Beretning fra Skuespiller Fr. Schwartz, der ganske vist
først fødtes Aaret før, Jomfru Thielo gik bort, men som var fortrolig med alle Tra
ditioner i Komediehuset. Overskou’s Referat gaar ud paa, at Jomfru Thielo med
en Veninde havde væddet om at kunne fralokke Baronen visse Frimurerhemmelig
heder, og at det ogsaa var lykkedes hende under Paavirkning af Champagne ved
en øm Souper paa Købmagergade. Da hun senere overfor sin Elsker pralede med
denne Viden og parodierede de mystiske Tegn, sagde han koldt: Du maa ha’ Feber,
Du trænger til at aarelades! Hans Kammertjener foretog Aarcladningen, og Jomfru
49