Læderstrædie Nr. 13. Her var nemlig en Sal med hvælvet Gipsloft, som Jøderne
hidtil havde benyttet til Synagoge, og den kunde
13
erg bruge: Jøderne maatte flytte
hen i Nr. 19 .med deres Toraruller. Berg’s Hus var egentlig kun en Bindingsværks
Bagbygning - Forhuset laa ud mod Gammel Strand og blev beboet af Hofprædi
kanten Erik Pontoppidan - Baghuset havde tre Etager, og øverst laa Teatret med
Galleri og Loger i et Rum, der var 20 Alen langt, 12 Alen bredt og 10 Alen højt.
Megen. Plads har der ikke været til at agere paa, naar der ogsaa skulde være Til
skuere. Nedenunder var .flere Selskabsværeiser med Spilleborde. Hos Berg kom et
mildest talt blandet Publikum, her samledes Hovedstadens løse Fugle, men nu og da
forvildede sig ogsaa pæneMennesker herind. I November 1745 hørteBolle Luxdorph
Mademoisefle Berg spille paa Clavecin, og i 1769 var han og hans Kone med begge
B'arthoilineme »til Bergs og hørte Mr. Rossignol efterligne adskillige Fugles Sang«.
Ttiielo’s Forestillinger i Berg’s Hus ophørte den 15. December. I de mellemlig
gende Maaneder havde han med et Selskab af »skikkelige studerende« (bl. disse
Loodemaim) opført 13 af Holberg’s Komedier, deraf 3 for første Gang. Publikum
foretrak
MascaraHe,
og denne Komedie passede vidunderligt til Husets Duft af
Kisselinker og Ane Hattemagers Bataflion. Men nogen større Udfoldelse af Kom-
pazseri gav Scenen jo ingen Mulighed for.
Jomfru Thielo stod paa Scenen den Aften, da Komediehuset paa Kongens Ny
torv aaboede. Hun blev hurtig Publikums erklærede Favorit. La Beaumelle, der
ikke var nogen Beundrer af dansk Teater, skrev, at selv i Frankrig vilde hun blive
anset for en Lækkerbisken. Hos Holberg spillede hun Lucilie i
Melampe
og Leono
ra’erne. Men Baronen, omend han maatte anerkende Talentet, forargedes saare
over hendes Privatliv, og det gav for saa vidt rig Anledning til Indignation, kun
manglede den gamle paaholdende Pebersvend nok nogen Forstaaelse af de Kaar,
hvorunder en Aktrice dengang levede. Jomfru Thielo modtog Komediehusets
højeste Gage, 6 Rigsdaler om Ugen. Det var hverken til at leve eller dø af, hvis
man skulde være ordentlig klædt. Skuespillerinderne plejede da ogsaa at snyde sig
til at gaa ud i Teatrets Kostumer. Jomfru Thielo fik hurtig Forbindelser, selv om de
ikke alle betalte kontant. Søkadet Peter Schiønning fortæller, hvorledes hun en
Aften efter Teatertid tiltalte ham paa Gaden og tog ham med hjem. Naa, han kom
nu ikke med op. Hendes Papa befandt sig nemlig i Lejligheden. Men hun forærede
ham en Blomst.
I 1753 oversatte Jomfru Thielo Saint-Foix’s lille Komedie
Deucalion og Pyrrha
(skrevet af Kærlighed til en Skuespillerinde) og tilegnede det trykte Værk i meget
48