KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Læderstrædie Nr. 13. Her var nemlig en Sal med hvælvet Gipsloft, som Jøderne

hidtil havde benyttet til Synagoge, og den kunde

erg bruge: Jøderne maatte flytte

hen i Nr. 19 .med deres Toraruller. Berg’s Hus var egentlig kun en Bindingsværks

Bagbygning - Forhuset laa ud mod Gammel Strand og blev beboet af Hofprædi

kanten Erik Pontoppidan - Baghuset havde tre Etager, og øverst laa Teatret med

Galleri og Loger i et Rum, der var 20 Alen langt, 12 Alen bredt og 10 Alen højt.

Megen. Plads har der ikke været til at agere paa, naar der ogsaa skulde være Til

skuere. Nedenunder var .flere Selskabsværeiser med Spilleborde. Hos Berg kom et

mildest talt blandet Publikum, her samledes Hovedstadens løse Fugle, men nu og da

forvildede sig ogsaa pæneMennesker herind. I November 1745 hørteBolle Luxdorph

Mademoisefle Berg spille paa Clavecin, og i 1769 var han og hans Kone med begge

B'arthoilineme »til Bergs og hørte Mr. Rossignol efterligne adskillige Fugles Sang«.

Ttiielo’s Forestillinger i Berg’s Hus ophørte den 15. December. I de mellemlig

gende Maaneder havde han med et Selskab af »skikkelige studerende« (bl. disse

Loodemaim) opført 13 af Holberg’s Komedier, deraf 3 for første Gang. Publikum

foretrak

MascaraHe,

og denne Komedie passede vidunderligt til Husets Duft af

Kisselinker og Ane Hattemagers Bataflion. Men nogen større Udfoldelse af Kom-

pazseri gav Scenen jo ingen Mulighed for.

Jomfru Thielo stod paa Scenen den Aften, da Komediehuset paa Kongens Ny

torv aaboede. Hun blev hurtig Publikums erklærede Favorit. La Beaumelle, der

ikke var nogen Beundrer af dansk Teater, skrev, at selv i Frankrig vilde hun blive

anset for en Lækkerbisken. Hos Holberg spillede hun Lucilie i

Melampe

og Leono

ra’erne. Men Baronen, omend han maatte anerkende Talentet, forargedes saare

over hendes Privatliv, og det gav for saa vidt rig Anledning til Indignation, kun

manglede den gamle paaholdende Pebersvend nok nogen Forstaaelse af de Kaar,

hvorunder en Aktrice dengang levede. Jomfru Thielo modtog Komediehusets

højeste Gage, 6 Rigsdaler om Ugen. Det var hverken til at leve eller dø af, hvis

man skulde være ordentlig klædt. Skuespillerinderne plejede da ogsaa at snyde sig

til at gaa ud i Teatrets Kostumer. Jomfru Thielo fik hurtig Forbindelser, selv om de

ikke alle betalte kontant. Søkadet Peter Schiønning fortæller, hvorledes hun en

Aften efter Teatertid tiltalte ham paa Gaden og tog ham med hjem. Naa, han kom

nu ikke med op. Hendes Papa befandt sig nemlig i Lejligheden. Men hun forærede

ham en Blomst.

I 1753 oversatte Jomfru Thielo Saint-Foix’s lille Komedie

Deucalion og Pyrrha

(skrevet af Kærlighed til en Skuespillerinde) og tilegnede det trykte Værk i meget