KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

maet Brødrene Tutcin, ikke at forveksle med Friedrich Johann Tutcin, som man i

Salonerne kaldte Den lille Marquis, og som ogsaa en kort Tid boede paa Købmager-

gade - nemlig paa den anden Side i Nr. 13 - men som 1801 var flyttet til det state

lige Hjørnchus Vimmelskaftet Nr. 47. Peter Tutcin var Brodersøn af Marquisens

Fader, den Peter, der indvandrede som ungt Menneske fra Mannheim og giftede sig

med Pauline Marie Rath, Enke efter en Strømpevæver. Han tog 1756 baade Enken

og Fabrikken. Selv holdt den yngre Peter Bryllup med sin Kusine Pauline Lucia,

og deres tredie Barn var Julie Tutein, i hvem Weyse var forelsket, hvad Pigebarnets

Fader meget skulde have sig frabedt: Man lyttede gerne til Weyse’s Kompositio

ner, men have Manden til Svigersøn . . . nej Tak! Det Tutein’ske Hjem, om Vinte

ren paa Købmagergade, om Sommeren et Landsted lige over for Sorgenfri Slots

park, var et af Hovedstadens selskabeligste. Musikmennesker foretrak maaske at

komme hos Den lilleMarquis, hvor Weyse vedblev at være en velset Gæst, men hos

Peter kunde man ofte træffeMozart’sEnke og høre hende synge Arier af

Bortførelsen

fra Scraillet

med en ubehagelig skarp Stemme. Operaen var, forsømte hun aldrig

at fortælle, Mozart’s Kærlighedserklæring til hende, komponeret i Forlovelsestiden.

Kontorchef Kornerup skriver i sine Memoirer om Tutein’erne, at de vakte

Opmærksomhed ved den aristokratiske Købmandsstolthed, der udstraalede fra dem.

Deres Køretøjer var kendt i hele Byen, Hestene pyntede med røde Silkesløjfer. Men

Peter Tutein var dog næppe særlig rig og hans Bo vistnok næsten fallit.

Henriette Lund, som døde 1909 i sit 80. Aar, har skrevet et Bind Erindringer fra

Hjemmet, hvori hun giver en Skildring af Den Tutcin’ske Gaard. Hendes Farbro

der, Grosserer, Stænderdeputeret, Borgerrepræsentant Christian Lund (gift med

hendes Moster) købte Gaarden af Peter Tutein’s Bo og boede der i mange, mange

Aar lige til sin Død 1875. A f de store Sale, som hos Tutein’erne optog det meste af

Beletagen, fik en enkelt Lov til at blive staaende uforandret. Her samledes omkring

et langt Bord med en fra Midten udgaaende Anneksarm de forskellige Grene af

Familierne Lund og Kierkegaard. Henriette Lund’s Morbrodre var Peter Christian

og Søren Kierkegaard. Indenfor den mægtige Spisestue, kun anvendelig til Fester,

var et mindre Værelse, den saakaldte blaa Stue, og indenfor den igen laa Schwei

zerkabinettet med Alpepanoramaer og drømmende Bjergsøer, malede af Professor

Christian August Lorentzen, og disse Landskabsbilleder var uendelig dctaillerede.

Fra Schweizerkabincttet gik man ind i Familiens daglige Spisestue.

I Sofaen i det temmelig dybe Schweizerkabinet sad under Familiesammenkom-

steme Tante Jens Lund, Enke efter den saakaldte »blaa« Lund, Moder til tolv Børn,