71 / 125
Johan Herman Wessel og Vintappersvenden
I KÆLDEREN PAA HJØRNET af Løvstræde og Store Købmagergade laa allerede
længe før Branden i 1728 en Vinstue, som bar Navnet:
Capo de Bonne Espérance.
Holberg passerede daglig forbi den, naar han med sirlig afmaalte Skridt begav sig fra
Sukkerbagerens Hus gennem det latinske Kvarter til Universitetet. Og da han skrev
Den Vægelsindede,
lod han i Komediens første Udgave Apicius, Ædedolken, der vil
hen og prøve en ny Rhinskvin, sige til Lucretia :
Der er et Viinhuus paa Kiøbmager Gaden lige overfor Capo de Bonne Espe
rande, som heeder de 3 Rømere, hvilket jeg og Mon frère Henning kalder Die Ro
mer am Dritten, Hahaha.
Replikken blev strøget i Holberg’s senere Omarbejdelse af Komedien. Den var
kun beregnet paa Publikum i Grønnegadeteatret, der ønskede at se Forestillinger af
lokalpræget og revuagtigt Tilsnit, og har sikket faaet det til at juble, naar den blev
sagt af Johannes Nicolai Ulsøe i hans Sammenspil med Madame Maren Lerche,
født Haggendal.
I hvert Fald efter Branden sad indmuret over Kælderhalsen et udhugget Sand
stensrelief med en Bacchus, der i den ene Haand svingede et Bæger og i den anden
holdt et Skjold med en Fæstning og en Indskrift i gyldne Bogstaver: Capo de
Bonne Espérance. Og under Vinens Gud dukkede i 1770’erne ofte en Person ned,
skødesløst klædt paa, uden Paryk og uden Pudder, med det lyse bølgede Haar til
bagestrøget, en høj Pande og brune levende Øjne under kraftige sammengroede
Bryn. Alle i Gaden kendte ham, alle nikkede, det var Johan Herman Wessel, den
norske Digter, som gjorde saa amusante Vers. Han kom fra sit beskedne Logi henne
paa Ulfeldtsplads (Graabrødrctorv) i Nr. 3 hos Hofplattenslagcrenken Anna Marie
56