her blev Wessel en hyppig og velset Kunde. Hans Venner syntes lidt for hyppig.
Wessel viedes 1780 den 10. Mai »i Huuset«, altsaa hjemme paa Ulfeldtsplads, til
Jomfru Anna Cathrine Bukier fra Magstræde og flyttede som nygift med hende
hen i Store Fiolstræde. I Israel Levin’s Udkast til Digterens Levned staar, at efter
Sønnen Jonas’ Fødsel i December 1781 strømmede Modgang i mange Former be
standig stærkere ind paa den udmærkede Mand og nedknugede hans Aand i bittert
Mismod: Han blev mere og mere stadig Gæst i Lund’s Vinkælder paa Store Køb-
magergade, hvor Selskabet vel nok har været noget blandet, og ofte vendte han til
bage til sin Bopæl i Store Fiolstræde i en Forfatning, der vakte Skandale og foran
ledigede husig; Tvist.
Johan Herman Wessel døde den 29. December 1785, og en Uge ind i det nye
Aar bar Vemierne ham til Graven paa Trinitatis Kirkegaard, faa Skridt fra Lund’s
Vinstue, hvor han havde elsket at sidde og bortøde Tiden. Januardagen var kold,
og efter Højtideligheden tyede nogle af de gamle Svirekammerater ind hos Lund
for at drikke Gravøl. I Vinstuens Atmosfære af Bærme og sure Sjatter hilste de med
fulde Glas den bortgangnes
manes
. Hér syntes Wessel’s Aand stadig at leve.
Vintappersvenden Poul Schouw var da ikke længere den, der bar Flaskerne ind.
Han havde 1780 selv løst Borgerskab som Vinhandler i København og nedsat sig
paa Østergade. Poul Schouw døde 1800 og var Fader til den højt ansete Botaniker
Joachim Frederik Schouw, efter hvem en Slægt af kortblomstrede blev kaldt
Schouwia. Joachim Frederik Schouw skabte sig ogsaa et Navn som Politiker og
var et fremtrædende Medlem indenfor det københavnske nationalliberale Parti.
Som saadan valgtes han i Randers Amt til Den grundlovgivende Rigsforsamling
og blev Forsamlingens Præsident.