KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Gode, han i den Hedengangne havde givet vor Slægt, bad for ham, der var gaaet

bort, og bad for den Slægt, i hvilken han havde virket, og som ogsaa havde sin Del

i Ansvaret, naar stundom den forevigede i sin Virken var kommet paa Afvej . ..

at den maatte lære at bruge det Sandhedens Ord, han havde talt, og ikke mis

bruge det forvirrende og falske.

I 1867 vendte P. Chr. Kierkegaard tilbage til Hovedstaden. Han var elleve Aar

før bleven udnævnt til Biskop i Aalborg, og nu tog han mod Portefeuillen som

Kultusminister i Ministeriet Greve Frijs. Udnævnelsen fandt Sted i September, og

han lejede en Lejlighed i Nr. 45 paa den anden Side af Købmagergade. Men han

skulde hurtigt fortryde, at han havde ladet sig sætte paa denne Post. Da han i Rigs

dagen skulde gennemføre et Lovforslag om Valg- og Hjælpemenigheder, mødte

han Modstand fra Biskop Martensen’s og den højere Geistligheds Side: Man saa i

Forslaget det første Skridt til Statskirkens Ødelæggelse! Skuffet vendte P. Chr.

Kierkegaard allerede næste Aar tilbage til Bispegaarden i Aalborg. Hans Liv

var saare ulykkeligt. Hans anden Hustru, Sophie Henriette Glahn, en Datter af

Præsten ved Garnisons Kirke - Henriette Lund skildrer hende som nydelig, med

det smalle sarte Ansigt modeste indbundet i en matroneagtig Kappe, tæt tillukket

højhalset Kjole og Ærmer, der akkurat sluttede om den lille Haand - lagde sig kort

efter Brylluppet til Sengs og stod praktisk talt ikke mere op i dette Liv. Hun døde

1881 efter 38 Aars Sygdom.

1842 fødte Jette ham en Søn, Pascal Michael Poul Egede Kierkegaard. Han blev

Forældrenes lyse Haab og senere Genstand for deres sorteste Fortvivlelse. 1866 blev

han cand. theol., altsaa omtrent samtidig med at Faderen kom til København som

Kultusminister. Folk i Nr. 45 paa Købmagergade hørte Excellencen vandre uroligt

op og ned ad Gulvet Nætter igennem. Poul havde dog ikke lutter daarlige Venner.

J. P. Jacobsen, der var bleven Student Aaret forud, skriver i sine

Dagsbogsoptegnelser

og Strøtanker

den 6. Marts 1868: laften rigtigt gjort Bekendtskab med Poul

Kierkegaard. Læste nogle af mine Digte for ham, han mente, det var rigtigt anlagt,

men selve Digtene ikke prægnante nok i Udtrykkene. Han har Ret. Det var det, der

er færdigt af Sigurd Sanger, han fik . . .

Sigurd Sanger var en planlagt Romancecyklus. Til Poul’sVennekreds hørte for

uden J. P. Jacobsen, Fætteren Troels Lund, Harald Høffding, A. E. Larsen og H. S.

Vodskov. De mødtes paa J. P.Jacobsen’sVærelse i Frk. Zoffmann’s Studenterpen

sionat, Studiestræde Nr. 18, og i det Aar blev Pandigtet:

Har du faret vild i dunkle

Skove?

til. Men Poul Kierkegaard levede - som dengang mange Præstesønner,