![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0079.jpg)
Han var et usædvanligt Menneske, denne Müller: Havde hørt Forelæsninger
hos Linné i Uppsala, havde ogsaa studeret Probérkunsten i Harzen og Hamburg
og holdt offentlige Forelæsninger over Mineralogi. 1773 forpagtede han Vaisenhus-
apoteket og maatte derfor - 41 Aar gammel - bekvemme sig til at tage farmaceu
tisk Eksamen. Fra 1785 og de følgende ti Aar drev han Christianshavns Apotek.
Men hans store Fortjeneste laa paa Porcelænsfabrikationens Omraade, thi det lyk
kedes ham 1772 med Brug af Ler fra Grødby Aa i Aakirkeby Sogn som den første
i Danmark at fremstille ægte Porcelæn. Müller præsenterede 1773 sine første tre
Stykker for Kongen. Næste Aar i Oktober udstedte han Indbydelse til Oprettelse
af en dansk Porcelænsfabrik i København: 500 Aktier skulde tegnes, hver enkelt
paa 100 Rigsdaler. Der blev tegnet en enesteAktie, og den blev aldrig betalt. Først
da Enkedronning Juliane Marie’s Kabinetssekretær, Konferensraad Theodorus
Holm, fik Interesse for Sagen, lykkedes det med Støtte af Kongehuset at komme
i Gang. Den 13. Marts 1775 fik Fabrikken kongeligt Privilegium paa i 50 Aar at frem
stille ægte Porcelæn af danske Lerarter, især dem, der findes paa Bornholm. Müller
erhvervede den saakaldte Postgaard, nær Rundetaarn, og nu er vi hjemme paa Køb-
magergade i Nr. 50.
Det var et stateligt Palæ, opført efter Branden, med megen Pynt paa Facaden
og derfor en værdig Ramme om den keiserlige Gesandt - det vil sige den østrigske
- som i en Aarrække havde været Lejer og her haft sin Residens. Den apostoliske
Majestæts Udsending krævede fornemme Omgivelser. Pudderet fra hans Paryk
kunde kun drysse paa Parketgulve. Til Brug for Gesandten og hans Personale var
i Huset indrettet et katolsk Kapel, her samledes Københavns faa Katolikker til Guds
tjeneste i Vokslysenes urolige Skær. Efter 1766 blev Messerne læst i Norgesgaden
(Bredgade) i en Sidebygning ved Frederiks Hospital. Palæet havde siden 1725 haft
tre forskellige Ejere, en kgl. Køkkeninspektør, en kgl. Hofslagter og en kgl. Fal
konermester. Disse velhavende Herrer synes at tyde paa, at det ikke var nogen daar-
lig Beskæftigelse at have Forretninger med Slottet. I 1763 aabnedes den nye Post
rute fra København til Haderslev, og Heinrich Verhagen (Falkonermesteren) solgte
Palæet til Magistraten, som overlod det til Hovedstadens Vognmandslaug. Dette
skulde nemlig ikke bare ekspedere Posten, men havde ogsaa Pligt til at sørge for de
Reisendes Logi og Beværtning, og hertil manglede man de fornødne Lokaliteter.
Frederik V skænkede Lauget 10.000 Rigsdaler til Indretningen og fik til Gengæld
sit Navnetræk forgyldt sat op i Frontispicen. Over Porten krummede sig to kro
nede Overflødighedshorn, og her stod at læse: Kongelig allernaadigst privihgeret
63