KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Her laa den egendige Fabrik, fordelt i mange Bygninger: Brænderiet, overstrøget

med en trist og billig graasort Farve og med en sukkertopformet Skorsten. Det var

efterhaanden saa forfaldent, at Loftet maatte afstives, for at ikke Drejerne skulde

falde igennem. Selve Ovnen havde to Alen tykke Mure, omspændt af Jernbaand.

Kvartsmøllen med Hestegang og Stamperi forneden og snurrende Kværne for

oven. De to gamle Hopper, der i evig Kredsgang trak Spillet, havde sorte Læder

masker for Øjnene. Guldpolererstuen, hvor man med Agat eller Blodsten kaldte

den gyldne Glans frem af mat ulmende Bronze og fik den til at lyse festligt. Emaille-

brænderict med de smaa »MuHer«, Ovne, der kun tog imod fint dekorerede Vaser

og Spisestel. Administratorens eget Laboratorium med Mindelser om en Alkymists

Værksted, hvor han tilberedte Farverne, Bleu Royal og Purpur, mens Jørgen, der

havde været Laboratorieassistent hos H. C. Ørsted, huserede med sin Fjervinge.

Paa Væggen hang to sorte Lædermasker med kuglerunde Glasøjne, som skulde

sikre Laboranten mod at faa halvstørknet Ætskali i Synet. I Kælderen laa Kvarts,

Feldspat, Marieglas, Kridt, Flintknolde og Glimmer, hele Bornholms Mineralogi.

Paa Drejersalen kunde alle jodle, og her gik det ustandseligt med Døgnets sidste

Melodier, ved hvert Vindue sad en Drejer, altid iført Bluse, Bukser og Tøfler, og

fløjtede eller sang. Fredag var Brandaften. Kl. 7 kom Administratoren fulgt af sin

lille Søn Vilhelm ned til den store Ovn.

- Er alt i Orden;

- Oferordentlig! sagde Dinger, der var af Kulsvieræt fra Schwarzwald. Og saa

tændte han. En flammende Spaan gav Signal til de andre Fyrhuller, og et Øjeblik

efter knitrede og bragede Ilden, mens Gnister sværmede ud af de fire Røghuller i

Skorstenen højt over Taget.

Bygningerne var i Forfald, og der var ikke Penge til at istandsætte dem. Allige

vel raadede Idyl indenfor Den gamle Fabriks Mure. I den forreste Gaard løvedes

en Lind, og her førte »Springet« Vand ind fra Emdrup Sø. Aurikler og Lilliekon-

valler duftede i Forvalter Jeppe Petersen’s Have-og det er Jeppe Petersen, som Vil

helm Bergsøe har skildret som Onkel i sin Roman —og inde i den fjerde Gaard

spøgede det: Her var en Nonne bleven indmuret levende paa Grund af sin mindre

kyske Adfærd. I Slemmeriet og i Kvartsmøllen gik Det Hvide igen . . . hvis det

ikke var Bergsøe’s Sine Kokkepige, der skulde hente en Visk til sin Gryde paa Hø

loftet og paa denne Ekskursion gerne lod sig ledsage af Kæresten Rasmus Kusk.

I de to Rum ud mod tredie Gaard, hvor Fabrikkens kunstneriske Produktion

blev til, Hoffets Gaver til udenlandske Fyrstehuse, Præsentationsstykkerne, sad i