Previous Page  87 / 125 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 87 / 125 Next Page
Page Background

aabnet. Indtil Kl. 10 Vægterpiberne lød, og der raabtes Brand i Kvarteret: Ild var

udbrudt tæt ved i Gammel Mønt hos Finerskærer Møller i de Baggaardsskure, hvor

han opbevarede Brædder og Mahogniblokke. Regn af Gnister faldt Natten igennem

over de tilstødende Gader, endnu Kl. 3 om Morgenen bragede Flammerne, og

næste Formiddag Kl. 10 var Signalerne paa Byens Kirketaarne ikke nedtaget. Lion

Levison fik ikke megen Søvn.

Allerede 1852 flyttede Lion sin Butik til Pilestræde Nr. 87. Og nu kom ogsaa

hans

Navn i Vejviseren. Samme Aar den 18. April holdt han Bryllup med Galathea

Schottlander, en i den fine Verden kendt Dameskrædderinde, som havde Systue i

Nr. 110 lige over for Papirhandelen. Efterkommerne fortæller, at en Flirt blev ind­

ledt tværs over Gaden, og den forvandlede sig ved andet og tredie Blik til Kærlig­

hed. Madame Galathea (i sin Familie kaldt Gelle) var dygtig i sit Fag og havde en

stor og velhavende Kundekreds. Foran Nr. 110 holdt ofte Grevinde Danner’s Ekvi­

page, og den tidligere Louise Rasmussen tog sig god Tid, naar hun skulde prøve

en ny Kjole. Thi dels var hun vanskelig, hun havde selv i sin Tid lært Modepynt

i Paris hos Mile. Charpentier og haft Hattebutik i Vimmelskaftet, dels skulde hun

hos Madame Galathea høre Bynyt og helst noget ufordelagtigt om Adelens og

Borgerskabets hovne Fruer. Frederik VII’s Venstrehaandsgemalinde følte sig en­

som i Christiansborgs kolde Sale. Hun saa hos Kongen kun Mænd, aldrig sit eget

Køn, og naar hun trængte til at snakke kvindeligt med en Kvinde, maatte hun gøre

det med sine Leverandører.

1858 flyttede Lion Levison til Kongens Nytorv Nr. 5, men det var kun for en

ganske kort Bemærkning. Allerede næsteAar laa Butikken i en Stueetage i Gothers-

gade Nr. 34, lige for Regnegade. Og her blev Firmaet i atten Aar. Sønnerne vok­

sede op. Der var i Ægteskabet med Galathea Schottlander seks Børn, fire Drenge

og to Piger, hvoraf den alleryngste døde mindre end fire Maaneder gammel. Den

ældste Søn, Isidor, født 1853, og det fjerdeældste af Børnene, Adolf Martin, født

1856, blev udlært i Papirhandel, og det skete - efter nogle Maaneder hos August

Behrends paa Købmagergade Nr. 28 - i den lille Butik i Gothersgade. Omsætnin­

gen steg. I 1866 averterede Forretningen i Københavns Vejviser:

L.

Levison jun.

Papirhandel en gross en detail.

Udsalg af

de Drewsenske Papirer efter Fabrikkernes Priiscourant

samt alle til Papirhandelen hørende Varesorter

71