93 / 125
Rundetaarn og Trinitatis
CHRISTIAN IV havde i 1635 indrettet en Studenterkirke, den viste sig imidlertid
at være altfor lille. Derfor lod han den 7. Juli 1637 nedlægge Grundstenen til et
nyt Bygningsværk lige over for Regensen, et Kompleks, som ikke blot skulde tjene
til den lærde Ungdoms gudelige Opbyggelse, men ogsaavære enHøjborg for Viden
skab og Forskning. Taarnet var paa Forhaand bestemt for Astronomerne og derfor
solidere end Kirketaarne er flest for ikke at ryste, og over Kirkens Langskib blev
indrettet en Sal for Universitetsbiblioteket. Som Arkitekt nævnes Jørgen Scheffer
fra Bem, men Hans Stenwinkel den Yngre, Christian IV’s Generalbygmester, der
lige havde fuldført Befæstningen af Flækkerø ved Christianssand, og som nu arbej
dede paa Dragsholms Østfløj, har sikkert haft Del i Planen. Han døde imidlertid i
1639. Kongen - det ved man - gav selv Direktiver til, hvorledes han ønskede Bibli
oteket indrettet med Bogkøjer, og han tænkte ogsaa paa at lade opstille et Kunstur,
som kunde spille Psalmer, »sommuligt de Godtfolk intet skøtter meget om at høre«.
Allerede 1642 var Taarnet færdigt. Ifølge en latinsk Indskrift var det grundlagt
af Christian IV, som lod sig raade af den berømmelige Astronom Christian Longo-
montanus, Professor ved Universitetet og Tycho Brahe’s Discipel. Bonden Søren
Poulsen’s Søn, født i Lomborg ved Lemvig, havde været Medhjælper i Stjerneborg
paa Hven og faaet den danske Adelsmand til Ven i Aarene fra 1589 til 97, og han
indrettede nu Observatoriet paa Taarnets øverste Terrasse efter Tycho’nisk Møn
ster. Her opstillede han bl.a. Tycho Brahe’s berømte Himmelglobus, der var to
Meter i Tværmaal, og paa hvis blanke Messingskal 1000 Fiksstjerners Positioner var
angivne. Da Tycho Brahe drog i Landflygtighed, tog han Globus’en med sig, og
den blev berømt og omtalt over det ganske Europa, men som Krigsbytte i 30 Aars-
77