KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Stensballegaard, men vendte 1 7 1 1 tilbage til København. Da Professor Rasch døde

1714, henvendte Horrebow sig personlig til Frederik IV, som gav ham Løfte om

det første ledige Professorat. Ludvig Holberg skulde efter Tur have fulgt efter Rasch,

men da han netop var i Udlandet, overlod han Horrebow Professoratet mod at

beholde sin Anciennitet. Senere vilde Horrebow ikke af med Ancienniteten, og

det gav Anledning til evige Spektakler mellem de to.

Peder Nielsen Horrebow forefandt Observatoriet paa Rundetaarn i en misera

bel Forfatning og fik Bevilling til Forbedringer. Den 20. Oktober 1728 udbrød den

store Brand, og fra Trinitatis Kirke sprang Ilden over til Rundetaarns Stjerneborg,

der var af Bindingsværk. Horrebow reddede et Skrin med nogle af Ole Rømer’s

og sine egne Manuskripter, men Instrumenterne ødelagdes, blandt dem Tycho

Brahe’s store Himmelglobus. I

Basis Astronomiae

gav Horrebow senere en levende

Skildring af Brandens Forløb.

Baade Taarnets Murværk og Kirkens Hvælvinger trodsede Flammerne, men

Universitetsbiblioteket paa Loftet gik til Grunde. Trinitatis blev imidlertid forbløf

fende hurtig genindviet. Hofbilledhuggeren Johan Friedrick Ehbisch, hvis Far

havde været Urtegaardsmand hos Dronning Sophie Amalie, sluttede 1729 Kon

trakt om Alter og Prædikestole til fire af Hovedstadens brandlidte Kirker: Frue,

Petri, Helliggeist og Trinitatis. Idag er kun bevaret hans Arbejde i sidstnævnte. Han

var en Mester i Akanthus Barok. Under Branden mistede han sit eget Hus i Aaben

raa, og han kom aldrig mere rigtig paa Fode. Ehbisch restaurerede for Kongerne

talrige barokke Haveskulpturer ved Slottene.

Observatoriets Ødelæggelse var en Katastrofe for Peder Nielsen Horrebow.

Han havde en stor Familie at forsørge. I Ægteskabet med Brygger Jens Rasmussen

Rossing’s Datter Anne Magrethe havde han avlet tyve Børn. Hans Velynder, Over

ceremonimester, Geheimeraad Vincents Lerche til Lerchenfeldt i Rinds Herred,

kom ham dog til Hjælp, forærede ham nogle videnskabelige Værker, gav ham Lov

til at benytte sit betydelige Bibliotek og lod Planetmaskinen i Rundetaarn reparere.

Denne Hofembedsmand, stor Godsejer og Dilettant paa Bygningskunstens Om-

raade, boede alle sine Dage - og det skønt han ejede adskillige Gaarde - i Køben

havn, hvor hans Palæ hørte til de prægtigste. Den franske Gesandt Camilly sagde

om ham: Hr. Lerche kan med god Grund kaldes en

pater difjicultatum.

Han er mere

skikket til at fordærve en Sag end føre den lykkelig til Ende. Han er et Stykke af en

Lærd, som har kikket ind i alle Videnskaber! Det er ikke nogen særlig elskværdig

Karakteristik, og det lader sig vel ikke nægte, at Vincents Lerche var berygtet for