101 / 125
forliges. Men Christian stod i et smukt Forhold til Baronen paa Tersløsegaard og
overtog Hvervet som Skifteforvalter i hans Dødsbo samt skrev en Fortale i tredie
Bind af anden Udgave af Danmarks Riges Historie. Det kastede en Skygge over
Familien, at en Broder, Niels Horrebow, som var Jurist og Assessor i Højesteret, i
1747 mistede sine Embeder paa Grund af Kassemangel og blev forvist til Bornholm.
Niels reiste senere til Island og skrev 1752 en Bog:
Tilforladelige Efterretninger om
Island med et nyt Landkort og 2 Aars meteorologiske Observationer,
hvori han gendrev
de naive Oplysninger, Borgmesteren i Hamburg, Johan Anderson, havde givet i
et Smædeskrift, bygget paa uvidende Skipperes og Købmænds Fortællinger.
Da Christian Horrebow døde 1776, haabede Broderen Peder at kunne arve
baade Professorat og Stillingen paa Rundetaarn, men Familien havde kraftige Mod
standere indenfor den lærde Verden. Under Paavirkning af en Professorklike blev
der efter Konsistoriums Ordre nedsat en Komité, som skulde undersøge Forholdene
ved Observatoriet. Matematikeren Christen Hee og Lægen og Fysikeren Christian
Gottlieb Kratzenstein var Medlemmer, og deres Indberetning blev af en saadan Art,
at Peder Horrebow 1777 blev sat paa Pension. Han overlevede Nederlaget i 35 Aar.
Kratzenstein var nu en meget stridbar Herre. Han var Tysker og kom først til Kø
benhavn 1752 paa Hjemreise fra Archangel efter for den russiske Regering at have
gemxemreist den nordlige Del af Tsarriget. Svært blev det for Kratzenstein at finde
en Bolig i den danske Hovedstad. Rygtet om hans Eksperimenter med Elektricitet
var ilet forud, og man frygtede, at han med sine Maskiner skulde tiltrække Lyn og
Torden. Ufred fulgte i den stejle Videnskabsmands Spor, og han var skaanselsløs
over for Dovenskab og Sløseri.
Thomas Bugge, Søn af en kgl. Kælderskriver, blev Christian Horrebow’s Efter
følger. Han havde været hans Assistent og sendtes af ham til Trondhjem for at ob
servere Venuspassagen. Kort efter sin Ansættelse drog han ud paa en Reise gennem
de vesteuropæiske Lande for at se paa Observatorier, saa at han efter sin Hjemkomst
kunde bringe Stjerneborgen paa Rundetaarn paa Højde med Tidens Krav. Chri
stian VII skænkede 7000 Rigsdaler, og Observatoriet blev ombygget og fik nye og
mere moderne Instrumenter. Allerede under Forgængeren var 1772 (Struenseaaret)
indrettet et Tidssignal, der viste Københavnerne, naar Klokken var 12. Kuglen blev
ved med at falde lige til 1868, da den blev flyttet til Toppen af Nikolaj Taarn. Men
da eksisterede
Stellaburgum Regis Hauniensis
ikke længer paa Rundetaarn. Den blev
nedlagt, da i September 1861 Universitetets astronomiske Observatorium paa Ro
senborg Bastion blev taget i Brug.
84