KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

gik han paa Kunstakademiet og reiste 1878 paa en flere Aars Studietur til Miinchen,

Wien og Italien. Navnlig i Wien lagde han sig efter Teatermaleriet, som dér stod

højere end noget andet Sted. Keiser Franz Joseph’s store Operahus paa Ringen var

jo berømt for sine Pragtiscenesættelser, hvortil Karl Brioschi og Burkhardt og

Kautzky leverede Forvandlingerne for aabent Tæppe. I Wien blev Carl Lund ogsaa

forlovet med Franziska Schafrath, som fulgte efter ham til Danmark og holdt Bryl

lup med ham i hans Fødeby Odense.

Carl Lund vendte hjem 1882 og malede kort Tid efter de første Scenebilleder

til det nye Dagmarteater. De var det eneste, der gjorde Lykke paa den mislykkede

Aabningsaften, navnlig Aftenrøden over sneklædte Bjerge i Suppé’s saare kedelige

Operette

Let Kavalleri.

1895 døde Valdemar Giillich, og Carl Lund haabede nu at

blive Teatermaler ved Det kgl. Han konstitueredes og udførte ogsaa Dekoratio

nerne til Gluck’s Opera

Orfeus og Eurydike.

Gravlunden med de alvorlige sorte Cy

presser fik Ros. Men fastansat blev han ikke. Man foretrak Thorolf Pedersen, Søn

af H. C. Andersen-Illustratoren Vilhelm Pedersen. Denne Skuffelse: At han ikke

kom ind, havde Carl Lund svært ved at glemme, skønt Tilværelsen saamænd bød

ham Succes nok udenfor. Alle Privatsceneme havde efterhaanden Bud efter ham,

og paa Trinitatis Kirkeloft malede han Aktskifteme i de store Udstyrsstykker paa

folkelige Teatre og den komplicerede Dekoration, hvormed han hver Sommer

overraskede Københavnerne i Tivoli. Her blev

Aladdin

til og

Prinsessen og det halve

Kongerige,

her laa de mægtige Lærreder udspændt, der under aaben Himmel skulde

hensætte Folk til Skræppeskoven, Elverhøj, Nordpolen, Den gamle Købstad eller

en Sejltur med Øresundsbaaden fra Havnegade til Helsingør, mens Sol og Regn

byger skiftede over Skibets Sejldugstag. Journalisterne fandt altid Carl Lund med

sin Hlle Silkekalot ved Arbejdet, han var myreflittig, og naar de saa havde faaet

Nyheden - og dengang var det en Sensation at komme først med, hvad Tivoli til

Sommer vilde byde paa - kunde Carl Lund ikke tilbageholde sin Bitterhed mod

Teatret paa Kongens Nytorv. Hvad nyttede det, at han hvert Aar overgik sig selv

i Tivoli, naar det var paa Nationalscenen, han vilde virke? Sine sidste Sæsoner til

bragte Carl Lund ikke paa Trinitatis Kirkeloft. Hans Ven Ivar Schmidt overlod

ham Malersalen i Det Ny Teaters Kuppel, højt over Vesterbro.