Pedanteri, og at han hængte sig i Petitesser. Han holdt som Overceremonimester
strengt paa Etiketten og efterlod et Værk i fem Bind:
Ceremonialia.
Men samtidig
vilde han gerne hjælpe, hvor han kunde, og Familien Horrebow nød i hvert Fald
godt af hans medfølende Hjerte. 1730 blev der bevilliget 300 Rigsdaler til Istand
sættelse af Taarnet og de astronomiske Instrumenter, men de blev næppe saa præcise
som dem, Ole Rømer og Horrebow i Forening havde konstrueret. Først elleve Aar
senere, i 1741, kunde Observatoriet betegnes som nogenlunde fyldestgørende, da
der paa Toppen af Rundetaam blev opført et mindre Taarn, forsynet med Ækva
torial- og Meridianinstrument. Men Horrebow var nu en Mand paa 62 Aar og vir
kede ældre. Kampen for det daglige Brød havde slidt ham op. Sønnerne Christian
og Andreas besørgede Observationerne.
Man stillede 1748 Geheimearkivaren, den sprænglærde Filolog og Historiker
Hans Gram’s Fløjlskiste ned i Krypten under Trinitatis, og det skønt Hustruen, som
han havde elsket meget højt, laa begravet i Holmens Kirke, hvor hun var blevet
bisat allerede 1719. Anne Cathrine Sylvers havde været ti Aar ældre end sin Ægte
fælle og først gift med en hovedrig Grynmaaler. Og Grynmaalerens mange Penge
gjorde Hans Gram uafhængig Resten af Livet. Blandt sine talløse Hverv havde
Hans Gram imidlertid ogsaa det at være Kirkeværge for Trinitatis, derfor hørte han
hjemme hér mellem de mange adelige Lig.
Hans Gram kunde underholde et stort Selskab, fortælle blændende om Versail-
les, skønt han aldrig havde været der, og man bad ham alle Vegne. Med Damer
talte han dog ikke Latin, et Lapseri, han gerne tillod sig i lærde Mænds Forsamling,
og Fruer og Frøkener flokkedes om ham ved Assembleeme i Greve Wedel-Jarls-
berg’s Palæ i Norgesgaden hos den engelske Ministerresident Walter Titley for at
lytte til hans aandfulde og vittige Konversation. Holberg og han nærede gensidig
Agtelse for hinanden, men intet Venskab. De var for forskellige. Hans Gram, en
jydsk Præstesøn, paatog sig en Mængde Opgaver og fik Tid til at løse dem. I Vir
keligheden var han som Holberg en ensomMand, hans bedste Venner var Bøgerne.
Da han følte, at han skulde dø, lod han Tjeneren bringe alle Bibliotekets Bøger ind
til sig. Siddende i sin Lænestol, iført Slaabrok, tog han een for eenAfsked med dem,
lod Haanden kælende glide hen over Bindet, bladede lidt i dem og indsnusede Duf
ten af Støv. Suhm, som tilfældigvis aflagde ham en Visit, overværede Optrinet.
Christian Horrebow overtog
1753
Faderens Embede som Professor og Leder af
Observatoriet paa Rundetaam. Han var paa det Tidspunkt 35 Aar og havde sin ti
Aar yngre Broder som Assistent. Faderen og Holberg havde aldrig rigtig kunnet
83