95 / 125
ført, først i Juli næste Aar paa 20 Aarsdagen for Grundstensnedlæggelsen - ind
sattes den sidste Sten i Hvælvingen. Murermesteren hed da Anders Frech og var
fra Breslau. Lambert v. Hagen, Søn af en Kontrafejer fra Stralsund, der havde vir
ket i Bergen, selv Maler og Arkitekt og sin Tidsalders alsidigste Kunstner, udførte
Altertavlen.
En latinsk Indskrift ved Taarnets Portal forkyndte, at Christian IV med from
Omsorg havde grundlagt dette tredobbelte Monument: Et Tempel for den hellige
Treenighed, et kongeligt Bibliotek og en Stjerneborg af vidunderligt Arbejde.
Samtidig toges Observatoriet i Brug som Verdens næstældste Statsobservatorium.
Trinitatis blev 1660 Kirke for den Menighed, der stod helt uden Gudshus, fordi
man havde opgivet at færdigbygge St. Anna Rotunda ude i Rigensgade, og 1683
blev den en af Byens Sognekirker.
Dæmpede Trommer slog deres Sørgerytmer ind mod Trinitatis Kirkeport, da
en tidlig Foraarsdag 1676 Feltherren, Greve Hans Schack, Sejrherre i Slaget ved Ny
borg, blev baaret til den evige Hvile i Krypten under Højalteret. Begravelsen var
med stort Ceremoniel, officielt fastlagt, som det tilkom den Mand, der havde orga
niseret Enevældens Militærvæsen. Landets fornemste Herrer slæbte deres Kapper af
sort Fløjl gennem Købmagergades Snavs, Faner sænkede sig over Graven, Horn
signaler gjaldede under Hvælvingerne. Med tørre Øjne fulgte Officererne Kisten,
thi Greve Hans Schack havde ikke været elsket. Barsk var han og kølig af Væsen.
Uden Omsvøb gav han sine korte og knappe Ordrer. Og meget Hensyn tog han
ikke til sine Medarbejdere. Men en god Soldat gik bort med ham, det maatte selv
Modstanderne indrømme: Tapper, hæderlig, veldisciplineret fra han som 18-aarig
var Rytter i Christian IV’s Hær i Tyskland. Siden kæmpede han - som unge Mænd
af god Familie dengang gjorde det - under mange Landes Faner paa Europas store
Valpladser i Italien, Spanien og Flandern. Hans Schack kom til København i 1655,
gik i dansk Tjeneste og købte straks en Ejendom ved Børsen. Da Karl Gustafmar
cherede mod Danmarks Hovedstad, var han Byens Kommandant. Med sit hurtige
og glimrende Organisationstalent fik han Fæstningsværkerne udbedrede og var i
Stormnatten til Stede overalt, hvor der var Brug for en overlegen Fører. Den
14. November 1659 sejrede han ved Nyborg. Man paastod ganske vist bagefter, at
Hans Schack havde ventet lovlig længe med at gribe ind med sin Hærafdeling, og
at denne Tøven bevirkede, at v. Eberstein, for hvis Feltherreegenskaber han kun
havde ringe Respekt, var ved at vige for Fjenden. Nu kom imidlertid Hans Schack
°g afgjorde Kampen, og det blev ham, der høstede baade Æren og Byttet.
79