KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

krigen blev den hjemsendt af Ulrik, Christian IV s Søn. Ulrik tog den i Jesuitter-

kollegiet i Neisse under Kampene i Schlesien 1632 og faldt selv Aaret efter under

et Besøg i det keiserlige Hovedkvarter, dræbt af en forræderisk Soldat. Det var

Christian IV en bitter Sorg, thi Ulrik var værdifuldere end hans andre Børn,

moralsk ragede han op over Tidens Officerer, hvis Drukkenskab han alvorligt

misbilligede. Christian Longomontanus var siden 1609 den Videnskabsmand, der

udarbejdede den danske Almanak, og det var ham, som indførte Aarsangivelsen:

Efter Verdens Skabelse, som først blev afskaffet 19 11.

Terrassen paa Taamets Top lod Christian IV omgive af et Jerngitter, smedet af

Bøhmeren Caspar Fincke. Han fik 1610 Arbejde i Vaabensmedien ved Kronborg

og havde sit berømte Værksted paa Hjørnet af Set. Annegade og Kongensgade i

Helsingør. Caspar Fincke’s Signatur var en krydslagt Hammer og Nøgle. Efter

1631 var han Kleinsmed paa Københavns Slot, og da han havde lavet Gitterdørene

til Christian IV’s Gravkapel i Roskilde Domkirke, fik han Lov til i Ornamenterne

at sætte sig selv følgende Minde:

Caspar Fincke hin ich genant,

dieser Arbeit bin ich bekant.

Rundetaam hed oprindelig Regenstaarnet, men dets officielle Navn var Stella-

burgum Regis Hauniensis, Københavns Stjerneborg. Taamet er til Gesimsen 34,8

Meter højt, dets ydre Tværsnit er godt 15 Meter. Paa den sydlige Mur mod Køb-

magergade satte Christian IV en Rebusindskrift, som man har tydet: Doctrinam et

justitiam dirige Adonei in corde coronati Regis Christiani Quarti 1642. Styr du

Herre Tro og Retfærdighed i Kongens, Christian IV’s Hjerte. Retfærdigheden er

symboliseret ved et Sværd. Herrens Navn er skrevet med hebræiske Bogstaver.

Kongens Hjerte gløder blodrødt. Midt i Taarnet staar en Murcylinder, 3,7 Meter

tyk, rundt om den vinder sig en Sneglegang. Dens Snoning ender to Stokværk

under Gesimsen, og Stigningen er saa blid, at den podagristiske og gigtsvage Chri

stian IV mageligt kunde lade et Par Murersvende bære sig i en Stol op, naar han

fra Observatoriets Terrasse vilde nyde Udsigten. Peter den Store red paa en russisk

Hest, og hans Gemalinde Catherina sad tilbageslængt i enVogn, da de den 2. Okto

ber 1716 under hele den civiliserede Verdens Opmærksomhed aflagde Observato

riet et Besøg.

Som sagt, Rundetaarn stod færdigt 1642, Kirken derimod, Trinitatis, kunde

først indvies den 31. Mai 1656 af Frederik III, og da var Byggeriet end ikke fuld