KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

En Mur med en volutsvungen Gavl over en Port med Christian IV’s Navne

træk skilte Købmagergade fra Kirkegaarden, som var anlagt paa en Rest af Byens

Avlsgaard og forskellige Adelsgaardes Haver og strakte sig mod Nord til Lande

mærket, mod Øst til Pilestræde, mens den mod Syd blev afgrænset afMarsvin emes

Gaard. Mellem Gravene stod en Række gamle Lindetræer. En Dag i Slutningen af

Marts 1781 bevægede sig et langt Tog fra Skindergade tværs over Købmagergade

og ind gennem Kirkegaardens Port: Johannes Ewald blev - som Rahbek senere

udtrykte det - baaret til sin Grav paa Danmarks Skuldre. Følget bestod af 66 Par,

de sidste vandrede endnu i Skindergade, da de første allerede var ankommet til

Graven. Sorgbetynget skred det litterære København frem i lejede Sørgekapper,

thi man vidste, at den døde var Tidens største Digter. Johannes Ewald var i Slut

ningen af August 1777 bleven ført fra Søbækshuset mellem Humlebæk og Esper-

gærde, hvor han i nogle Aar havde været anbragt hos Herman Lem, Godsforvalte

ren paa Krogerup, og af Omgivelserne var blevet behandlet som et menneskeligt

Vrag, ind til Tømrerenken Anne Kirstine Skou i Skindergade. Man betragtede ham

nu som kureret for Kvartalsdrikkeriet, og de halvfjerde Aar, han endnu levede,

var for saa vidt taalelige. De unge Litterater hyldede ham og gjorde deres bedste

for at skrive som han i de venlige Dyders Aand, og han digtede

Fiskerne

med de

dejlige Sange, der ved Opførelsen i Komediehuset den 31. Januar 1780 blev en stor

Sejr. I Martsdagens kolde Lys saa man vel tydeligt Sørgekappernes Lurvethed, men

ogsaa de oprigtige Taarer, der glimtede. Fugle sang i Lindekronerne, hvide Skyer

drev hen over Rundetaarn, og der var i Luften en Anelse af Foraar og blomstrende

Violer.

Knap fem Aar senere blev den anden af Oplysningstidens betydelige Digtere,

Johan Herman Wessel, begravet paa Trinitatis Kirkegaard. I Fr. Schwartz’

Lomme

bog for Skuespilyndere

1784 findes et Stik af F. L. Bradt, forestillende Ewald’s Grav

ved

Kirkens

Korrunding og følgende Linier

a f

Werner Abrahamson, Litterat og

Officer

Med Rette hér dit Bryst er følende,

thi alt, hvad Ewald sang, var Følelse

. . ,

citerede efter Vennens Prolog til Sørgefesten paa Teatret og fremsagt af General

Eickstedt’s Elskerinde »lille Møller«. Vi ved, hvor Ewald hviler, mens Wessel s Grav

er forsvundet. 1817 forsvandt Muren og en Række Salgsboder mellemKirkegaarden

og Købmagergade, og i i85o’erne blev Kirkegaarden nedlagt. Paa den lille Plads,