KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Vor L iv blev som en Drøm, og Verden blev forandret,

Da vores Kikajon saa hastig fra os vandret;

Enhver bedrøvet blev, enhver en fonas er;

End ikke Momus selv a f denne Sorrig leer.

Kikajon er det hebræiske Navn paa det Træ, hvorunder Profeten Jonas fandt

kvægende Skygge, men som pludselig visnede. Der udkom dog ogsaa mindre høj

stemte, oprigtigere Digte:

Du leved nogle Aar, ret som Du var Princesse,

En fornem Herres Gunst, Du nød, dog som Maitresse,

Hans Genereuse Haand D ig aldrig feyle loed,

Hans Pung, Hans Hjerte Dig io altid aaben stoed.

D et feyled D ig derved dog ey paa f e e r Galaner,

Man altid om D ig saae en Sverm a f Snuuse-Haner

. . .

For Komediehuset var Jomfru Thielo’s Død et alvorligt Slag. Teatret mistede i

hende sin Primadonna, den Skuespillerinde, der havde Betingelser for at drage

Publikum. Det var jo nemlig Teatrets tristeste Sæson:

Forestillingerne

gav kun 98

Rigsdaler i gennemsnitlig Indtægt. Ja, fem Gange var Kassen nede under 40 Rigs

daler. Jomfru Thielo interesserede i hvert Fald Københavnerne. Det havde hun

gjort, lige siden hun i 1747, tolv Aar gammel, optraadte hos Faderen i Berg’s Hus

i Læderstræde. Hun blev tidlig moden, og i hendes Blod boede Letsind. Smaa søde

Rokokoamoriner omflagrede hendes nydelige Person, og Carl August Thielo, Mu

siker, Skuespilentreprenør, var ikke den Mand, der skulde holde Pigebarnet paa

Dydens Vej. Hun fødtes i en Atmosfære af snusket Moral og Fattigdom. Som Rin

ger og Organist ved Kastelskirken havde Thielo 46 Rigsdaler aarlig i Løn, og (skri

ver han): Nu gør enhver sin Regning, om jeg med Kone og Børn derved kunde

leve. Hunger og Kummer ligesom kiger en ud af Øynene!

Den 30. December 1746 fik Thielo af Kongen et Privilegium, der tillod ham i

København at »anrette danske Skuespil efter den Plan, som forhen af Os elskelige

Ludvig Holberg er bleven lagt«. Han aabnede sine Prøveforestillinger den 14. April

det følgende Aar, og ved den Lejlighed debuterede formodentlig Datteren Caroline

Amalie i

Den politiske Kandestøber

som Engelke. Chr. Berg, en Øltapper og Te-

skænker, havde allerede under Christian VI givet Koncerter i sit Hus Lille Kongens

gade Nr. 27. Nu lagde han 2500 Rigsdaler Courant paa Bordet og købte sig ind i