Previous Page  41 / 125 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 41 / 125 Next Page
Page Background

Don Juan

blev udført af det danske Orkester og nydt en Glæde, som han endnu

aldrig nød i Tyskland! Enkens Mand hørte paa det.

Faa Dage efter Don Juan-Opførelsen kunde Konstanze i Det kongelige Musi­

calske Akademis Værelser paa Nytorv Nr. 89 overvære en Koncert, givet af Ma­

dame Veltheim, hvor Ouverturen til

Tryllefløjten

blev spillet efter en beethoven’sk

Symfoni. Madame Veltheim og hendes Døtre, Frederike og Charlotte, opførte ved

samme Lejlighed Scene og Aria af

Antigone,

en Opera af Righini, og et Ensemble­

nummer af Paer’s Opera

Horatierne og Curiatierne.

Hans Hansen har malet Konstanze 1802 i Wien. Hun sidder i lys Empirekjole

med et mozart’sk Partitur i sine Hænder. Over de bare Skuldre dækker et Knip­

lingssjal. Hendes Øjne er noget stikkende. SomAarene gik, fik hendes Kinder hek­

tisk røde Pletter. Nogen Skønhed var hun ikke, navnlig manglede hun Charme,

derfor egnede hun sig heller ikke for Teatret, og Madame Cacilie Weber, den

gamle Koblerske, maatte gribe til alle mulige Intriger for at faa Mozart til at gifte

sig med hende. Men Konstanze var praktisk, derfor passede hun bedre til at være

Mozart’s Enke end Mozart’s Kone. Samtidig satte hun Pris paa at blive tituleret

Etatsraadinde. Der er næppe Tvivl om, at hun holdt meget af Nissen, ogsaa for

hans egen Skyld. De levede lykkeligt sammen. Hendes Interesser var hans.

Mens Konstanze levede paa Købmagergade, fik hun Meddelelse om, at hendes

yngste Søn, Wowi, var bleven Musiklærer i Huset hos Kammerherre Janiszowski

i Lemberg. Fra 1808 havde han haft Ansættelse hos Grev Viktor Baworowski i

Podkamien, et Gods nogle Mil fra Lemberg, tæt ved den russiske Grænse. Der var

kun sjælden Postforbindelse. Han havde her givet Grevens to Døtre fire Timers

daglig Undervisning og i Løn faaet 1000 Gylden om Aaret plus Kost og Logi, Lys

og Brændsel. Alt det, skrev Konstanze, bare fordi Du har studeret hos Albrechts-

berger! Karl, den ældste, havde en lille Stilling i Milano efter at have opgivet Mu­

sikken. Talentet bar ikke. Lykkelige blev ingen af Mozart’s Sønner.

Efter at have boet til Leje et Aar i Nr. 38 købte Etatsraad Nissen Ejendommen

paa Hjørnet af Lavendelstræde og Hestemøllestræde. Udvendig ser den idag

ud som dengang: Et fornemt nyklassicistisk Hus. Her havde Mozart’s Enke og

hendes Mand Domicil i ti Aar, hvorefter Nissen tog sin Afsked fra Statstjenesten

og flyttede Hjemmet til Salzburg. Officielt fordi han vilde benytte Badene i det

nære Gastein, men i Virkeligheden vel snarere, fordi Mozart-Dyrkelsen, der i den

mellemliggende Tid var bleven meget intensivere, krævede det. Salzburg var jo

Geniets Fødested.

29