KapitlerAfKøbmagergadesHistorie

Købmagergade, Konstanze med sin første Mands Berømmelse, Georg Nicolaus

Nissen som Etatsraad og Censor for de politiske Blade.

Det er aldrig gaaet mig saa godt som nu, ja, kære Karl, jeg har Grund til at være

fuldkommen tilfreds med den Vending, Skæbnen har taget. Ellers vilde jeg være

utaknemlig! Saaledes skrev Konstanze i sit første Brev efter Ankomsten til Køb

magergade til Sønnen i Milano. Ogsaa Nissen befandt sig vel i København efter

20 Aars »ham lang bievne Fraværelse«. Han fik 1200 Rigsdaler i Gage, og det var for

saa vidt kun en Femtedel af, hvad han havde oppebaaret de sidste fire Aar i Wien,

men den danske Hovedstad var billigere. Forresten levede Nissens beskedent, holdt

kun en gammel Pige og lod Maden hente fra en Restauratør i samme Hus. Etats-

raaden kastede sig med Iver over sit Arbejde som Censor for de politiske Blade. I

Redaktionerne fandt man: Med altfor megen Iver! Man havde altid forlangt mi

nutiøst Arbejde af ham, og han havde udført det som en typisk anden Klasses Be

gavelse, født subaltern, men med en smuk Haandskrift. Paa Bunden af hans trange

Embedsmandssjæl laa vel nok Haabet og lurede paa igen at blive udsendt paa en

diplomatisk Post, helst som Minister. Konstanze, aldrig stærk i Stavningen, taler i

sine Breve om Chancen for at komme til Idalien eller Mondenero (Montenegro).

Etatsraadinden indrettede sig. Hun bad sin Søn sende noget smukt til en Kjole,

»nu da hun kom ved Hoifet«. Hun sendte Hans Hansen’s Portræt af de to mozart’ske

Drenge, kendt som

Tableau brüderlicher Zärtlichkeit

og udbredt i Kobberstik hen til

Kunstneren i Dronningens Tværgade Nr. 332 for at faa det renset. Hans Hansen,

Efterligner af Jens Juul, var et Bekendtskab fra Wien, gift der med Henriette Lie,

en af Konstanze’s Veninder. Det ældste Barn, opkaldt efter Fru Mozart, blev den

senere berømte Maler Constantin Hansen. Han arvede 100 Floriner efter Konstanze,

der havde holdt ham over Daaben.

Hos Andreas Stein i Wien bestilte Nissen et Fortepiano til sin Kone, som, indtil

det arriverede - og det var først næste Foraar - klarede sig med et Clavichord. Han

kunde lettere have faaet Instrumentet i København, hvor P. C. Uldahl Aaret før

havde begyndt en Fortepianofabrik, men han havde nu mere Fidus til de wieneri-

ske. Der lever i Danmark forskellige Myter om Mozart’s Klaverer, som Konstanze

ved sin Afreise i 1820 skulde have efterladt her. Men vi ved, at Mozart’s Spinet, det

paa hvilket han plejede at komponere, af Konstanze - før hun forlod Wien - blev

foræret til Wowi, og at et andet Instrument (fra Anton Waller) den 19. Mai 1810

blev sendt til Karl i Milano. Om dette skriver Konstanze, at hun elsker det lige saa

højt som sine Børn. Transporten kostede 15 Dukater, hvoraf Modtageren maatte