140 / 507
126
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
felse stadig maatte baseres paa »Tøndesystemet«, der vandt mere og mere Udbredelse i
Løbet af Halvtredserne1). Sammenlignet med »Grubesystemet« betød det vel nok et
Fremskridt, idet Jordbunden blev holdt fri for nedsivende Fækalstoffer (Latrin), og den
hurtige Fjernelse var af sundhedsmæssig Betydning, men Stanken og Infektionsmulig
heden slap man ikke af med, og Systemet var dyrt, ikke mindst naar der alligevel kom
Kloaker. — I 1865 havde af Ejendommene indenfor Voldene de 510 Gruber, medens
3051 anvendte Tøndesystemet, i 1871 var der endnu 98 Gruber, og den sidste forsvandt
først saa sent som i 1885. I dette sidste Aar viste en Undersøgelse af Latrinerne i godt
6.000 Ejendomme, at der i de 3.700 var større eller mindre Mangler, der maatte
afhjælpes.
Som et Udtryk for Trangen til et bedre System kan nævnes, at der omkring Midten
af Halvtredserne fandtes 2-300 Priveter (»Vandskriin«) i Etagerne, som Regel med
Vandtryk og Udskylning til Gruberne, et ganske betydeligt Antal, eftersom det baade
var en bekostelig og kompliceret Historie at indrette et kunstigt Vandtryk. Udskyl
ningen og Afløbet foregik i nogle Tilfælde gennem de aabne Rendestene, hvorved den
udpumpede Masse ofte maatte passere en lang Gadestrækning, inden den havnede i en
Slamkiste, og »Reformen« synes snarere at have været til Skade end til Gavn for den
offentlige Renlighed og Sundhed.
Med Kloaksystemets Gennemførelse forsvandt vistnok disse Vandklosetter, og Syste
met var herefter sædvanligvis det, at der i Gaardene fandtes Latriner med Tønde
klosetter, og i Etagerne som Regel Beholderklosetter, som oftest de saakaldte Marinos
klosetter, hvis Indhold tømtes ud i Trætønderne. Lavet, hvis Eneret til Bortførsel alene
var knyttet til Gruberne, gled efterhaanden mere og mere i Baggrunden, og det blev
forskellige Selskaber, der bortskaffede Tøndernes Indhold, dels til Byens og dels til
private Samlegruber paa Amager, Raadmandsmarken, Lersøen o. s. v. Herfra afhen
tedes Latrinen af Landmændene; fra 1891 forsendes den tillige pr. Jernbane ud til
Oplag ved forskellige Landstationer.
Ubehaget ved Samlegruberne voksede efterhaanden, som Bebyggelsen udvidedes,
og Mængden af Fækalier paa Oplagsstederne oversteg ofte det tilladte Maksimum. Der
førtes i det hele taget mange Klager over Systemet; eksempelvis ankedes der over, at
Indholdet fra en Tønde tømtes over i en anden i selve Gaarden til Trods for, at Om
hældningen var forbudt paa Byens Grund, endvidere over, at Tønderne var af Træ,
og at det foreskrevne Minimum (1 Tønde for hver 20 Beboere) var for lidt i de store
Ejendomme.
Til disse Klager over Natrenovationen og dens Fjernelse kom nu yderligere Kritik
af det gennemførte Kloaksystem; bl. a. gik Ankerne ud paa, at Kloakerne havde for
ringe Fald og ikke skylledes ud med Vandet, hvorfor der var en stinkende Lugt ved
Kloakernes Gadeaabninger. Endvidere hævdedes det, at mange af Ledningerne var for
smaat dimensionerede. Dette sidste hang sammen med, at Oplandet til adskillige Led
x) Beregninger viste, at kun
1/4
å
x/3
a f den sam lede Fækalmasse udførtes, m edens R esten forsvandt
sporløst, hvilket antagelig har betydet, at største Parten trods Forbudet kom i K loakerne og endte i
H avnen. D e sanitære Betænkeligheder ved en W .C .-O rdning synes saaledes at have været ret problem a
tiske.