144 / 507
bedret, at Systemet baade sanitært og æstetisk siden da i det store og hele har været saa
godt, som en saadan Ordning nu engang kan blive. I 1898, da Selskabet startedes, var
der 30.000, og i 1907 rundt regnet ca. 28.000 Beholdere i Brug, og af disse sidste udveks
ledes hver Nat ca. 4.500. I 1939 var de tilsvarende to Tal henholdsvis 3.200 og 500;
til Sammenligning kan anføres, at Antallet af W.C. i 1939 er ca. 254.000.
Gødningssalget til Landmændene androg oprindelig betydelige Beløb: i 1904 var
det f. Eks. 89.000 Kr., og under Verdenskrigen var Beløbet endda et enkelt Aar oppe
paa 285.000 Kr., men herefter dalede det stærkt, bl. a. paa Grund af den billige Kunst
gødning, og i 1939 solgtes kun for ca. 6.000 Kr.
I 1933 blev der truffet Bestemmelse om tvungen Overgang til W.C.-Systemet inden
1. November 1938; Dispensation herfra har dog maattet gives for nogle gamle Ejen
domme i de indre Bydele, ligesom der endnu er betydelige Arealer i de indlemmede
Distrikter, hvor manglende Kloakeringsanlæg foreløbig umuliggør W.C.-Installation.
Renholdningsselskabets Koncession er derfor forlænget indtil 1. November 1943.
Det kan i denne Forbindelse omtales, at der er draget fyldestgørende Omsorg for
Bortskaffelsen af Affaldsstofferne fra Kvægtorvet og de offentlige Slagtehuse. Staldgød
ningen og Mave- og Tarmindholdet af de slagtede Dyr sælges til Landmændene,
medens Blodet sælges til en Fabrik, der fremstiller Melassefoder. Konfiskeret Kød og
Kadavere koges i Kommunens Destruktionsanstalt (opført 1890), den kogte Masse tør
res og pulveriseres, hvorefter den anvendes som Foder. Hestegødning samles i Gruber
og føres bort af private.
I Forbindelse med Beskrivelsen af Fækalmassens Bortskaffelse skal
De offentlige JVød-
tørftsanstalter
omtales. Saadanne (de saakaldte Mag) fandtes allerede i Middelalderen i
nogle Gader ved Havnen; de var bygget udover Vandet, altsaa en Slags Vandklosetter.
Hvornaar de forsvandt, vides ikke, men de afløstes af lignende Anstalter under Broerne,
særlig Knippelsbro og Højbro, samt paa flere af Oplagspladserne ved Havnen. De, der
fandtes under den gamle Knippelsbro, forsvandt først med denne, altsaa i 1869, medens
de, der fandtes under Højbro, i 1870 grundet paa Klage ændredes efter Tøndesystemet,
indtil de endelig nedlagdes i 1878. Alle disse Latriner havde tidligere direkte Afløb til
Kanalen og Havnen og gav Anledning til megen Urenlighed. — løvrigt benyttedes i
det gamle København Porte, Kroge og afsides liggende Steder som Nødtørftsanstalter;
Tiden var fyldt med Klager herover, og private Folk barrikaderede deres Porte med
Bøjler, Stænger og Brædder for at værge sig herimod. Den hygiejniske Kommission
foreslog, at der skulde indrettes Urinkroge, der jævnlig skulde skylles rene. I 1852 op
stilledes et Par Smaahuse, de var af Træ og svarede godt til deres officielle Benæv
nelse, som var Urinskabe.
I 1880 indrettedes som Erstatning for de nedlagte Latriner under Højbro de første
offentlige Retirader ved Nikolai Taarn, de efterfulgtes i 1880erne af Anstalter ved
Tivoli, paa Kongens Nytorv, paa Vesterbros Torv og paa Søtorvet. Desuden fandtes
omkring 1890 flere lignende Anstalter ved Havnen og Jernbanen. Yderligere maa
nævnes, at Politivedtægten indeholdt en Bestemmelse om, at naar Konditori, Restaura
tion eller anden offentlig Beværtning findes i en Bygning, der er forsynet med Port, er
1 3 0
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D