H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
! 3 5
fremsatte en Løjtnant Saxtorph et Projekt om at lede Vandet fra Kilderne ved Roskilde
til København gennem Rør af Guttaperka, i 1937 er Planen blevet til Virkelighed
om end under andre Former.
Lejreværket er blevet helt færdig i Foraaret 1940.
Omkring 1850 ansloges Københavns Vandforbrug til ca. 20 Millioner Tønder eller
et Døgnforbrug paa 53,3 1 pr. Indbygger. Siden Vandværkets første Driftsaar har
Forbruget stillet sig saaledes:
Samlet aarligt
Gnstl. Forbrug
Maksimumsforbrug
Vandforbrug
pr. Døgn pr. Indbygger
pr. Døgn pr. Indbygger
Mill. Liter
(Liter)
(Liter)
1860.............. 2 - 4 9 7 4 4 ) 4 5 7 ) 71880..............
5.364
62,8
88,8
190 0 n - 3 11 3 6 , 5 I 2 I )41920/21..........
23.850
116,3
I939/40 .........
47-74°
186,8
265,3
Pr. Indbygger er Vandforbruget nu ca. 4 Gange saa stort som i 1860, og Stigningen
falder navnlig paa Tiden siden Aarhundredskiftet. Af Vandet benyttes ca. 2/5 til
Næringsbrug o.
1
., medens de 3/_ medgaar til Husbrug og W.G.-Skylning.
Hvis Udviklingen fortsættes, maa en yderligere kraftig Stigning i Vandforbruget an
ses for sandsynlig, og efter Forholdene i andre store Byer mener Vandforsyningen da at
maatte regne med, at det daglige Forbrug i de næste femogtyve Aar vil kunne stige
til 7 m3 (250
1
) pr. Indbygger. En saadan Udvidelse af Forbruget vil kræve meget
betydelige Udgiftsbeløb, og Fremskaffelsen af de store Vandmængder kan muligvis
ogsaa volde Vanskeligheder.
Efterhaanden er det nemlig ikke Hovedstaden alene, men ogsaa de sjællandske
Provinsbyer og bymæssige Bebyggelser, der tærer stærkt paa Vandet i Undergrunden.
Rimeligvis bliver det nødvendigt at lade foretage en offentlig Undersøgelse for at faa
konstateret Undergrundens Vandkapacitet og Indvindingsmuligheder, og maaske maa
der ad Aare etableres en Fordelingsplan for Vandet. Allerede nu finder der et Sam
arbejde Sted mellem København og forskellige af de omliggende Kommuner; i 1939/40
leveredes der f. Eks. til Frederiksberg 5,9 Mill. Kubikm., og til Gladsaxe 372.000
Kubikm. foruden mindre Mængder til andre Vandværker.
Ganske vist har der været Planer fremme om at aflaste Indvindingsværkerne ved at
anvende Havvand til teknisk Brug, men disse Planer er opgivet af hygiejniske og øko
nomiske Grunde. Havvandets Anvendelsesmuligheder er ret begrænsede, og de nød
vendige Ledningsnet vil koste Kommunen og Grundejerne saa store Millionbeløb,
at Planernes Gennemførelse maa blive en Udvej, man kun søger til, naar alle andre
Muligheder er udtømt.
BYENS BADEFORHOLD
Om de københavnske Badeforhold i Fyrrerne og Halvtredserne er der ikke stort at
fortælle. Badeindretning i Lejlighederne var og maatte naturligvis være en ren Und
tagelse, saalænge den vigtigste Betingelse herfor, nemlig et Vandsystem, manglede; men