1 40
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
Endelig er den københavnske Befolknings Varmtvandsbadning i de senere Aar undei -
gaaet en betydelig Ændring til det bedre, takket være den Interesse, der har været for
at indrette
Baderum i Lejlighederne.
Medens endnu i 1921 kun en Tiendedel af de
københavnske Lejligheder var forsynet med Badeindretning, saa var det i 1935 Til
fældet med en Trediedel, og senere er Forholdet yderligere forbedret. I
1 9 3 9
kan det
anslaas, at ca. 86.000 af Byens ialt 243.000 Lejligheder eller de 35 pCt. er forsynet
med Badeindretning1). Selv om Forholdene endnu lader adskilligt tilbage at ønske, er
Forbedringen gennem de senere Aar dog umiskendelig og bør ikke undervurderes ).
Søhadningen
foregik i Midten af forrige Aarhundrede først og fremmest fra »Rysen-
steen« (og Estakaderne) og fra en af Kommunen i 1850 anlagt offentlig Badeanstalt for
Mænd ved Kalvebodstrand paa Christianshavnssiden; en tilsvarende for Kvinder op
førtes i 1876. Dertil kom flere Anstalter paa Vester- og Østerbro. I den sidste Bydel
omtrent udfor Kastelsvej laa Møens (senere Engelbrechts) og Bechs Badeanstalter, der
havde stort Besøg indtil Slutningen af Flalvfemserne, da Frihavnsanlæget standsede
Badningen. I en Aarrække badedes der ogsaa paa enkelte Steder i selve Flavnen, saa-
ledes paa »Holmen« udfor den nuværende Havnegade og fra Badeanstalten »Venedig«
ved Flaadens Leje, og et ejendommeligt Syn var det at se de mere dristige svømme
omkring i den efterhaanden livlig trafikerede Havn.
Kloaksystemets Gennemførelse blev ødelæggende for Badeanstalterne i Havnen, de
forsvandt da ogsaa efterhaanden og blev erstattet af andre, der blev anbragt udenfor
Byen. Størst Betydning fik Badeetablissementet
Helgoland
, der anlagdes i 1885 ved
»Svanholm«, et Stykke længere ude end det Sted i Svanemøllebugten, hvortil det
flyttedes i 1914, og hvor det forblev, indtil det nedlagdes i 1931. Her laa Helgoland
endnu i seks Aar, medens man langsomt solgte bort af den; de sidste Rester forsvandt
først i 1937, da Anlæget af den ny nu fuldførte Baadehavn paabegyndtes.
Efter at det nye Afvandingssystem var gennemført, blev Vandet i Havnen igen saa
rent, at det kunde benyttes til Badning. I 1902 aabnedes en kommunal Søbadeanstalt
ved Kalvebod Brygge, og i 1908 erstattedes den med en kommunal Skole- og Folke-
Søbadeanstalt, der nu har sin Plads i Gasværkshavnen. I 1905 aabnedes en privat
Badeanstalt ved Langebro, der fik det gamle Navn »Rysensteen Badeanstalt«, og i 1908
anlagde Kommunen yderligere en Søbadeanstalt ved Langebro. Foruden fra disse
Anstalter finder Søbadning paa Københavns Kommunes Grund Sted fra to Bade
anstalter paa Amagers Østkyst, fra en Badeanstalt i Sydhavnen og fra tre i Skude
havnen. Fra samtlige de her nævnte Badeanstalter leveredes der i 1938 ca. 800.000
Søbade, hvoraf ca. Halvdelen var Skolebade. Fra 25 kommunale Skoler har Børnene
Adgang til Søbadning og faar Undervisning i Svømning.
Alt i alt er det et beskedent Antal Søbade, som Byen selv leverer sine Beboere, og som
Forholdene har udviklet sig med Byens og Havnens Vækst, maa Søbadningen indenfor
Kommunens Grænser blive yderst primitiv og utidssvarende. Det store og stadigt sti
gende Antal af Byens Befolkning, der har Ønske om Søbadning, maa derfor søge hen
T) Se endvidere S. 96.
2)
I denne Forbindelse kan ogsaa nævnes, at der ved mangfoldige industrielle Anlæg er indrettet R en
selsesbade for Arbejderne.