160 / 507
ARBE JDSLØN, P R I S E R OG FORBRUG
1 8 4 0 - 1 8 5 7
Med Slutningen af i83o’erne var den økonomiske Nedgangsperiode, der fulgte efter
Storhandelens Sammenbrud, Statsbankerotten og Tabet af Norge ved at være forbi.
De forbedrede Transportmidler, der bragte os nærmere til de store Markeder, og de
stigende Kornpriser, der gengav Landbruget dets Købeevne, bragte igen Opgang for
Handel og Industri. I samme Retning virkede Opdagelserne af de nye Guld- og Sølv
miner i Kalifornien og Australien omkring 1850, der medførte en øget Produktion
af ædle Metaller med en deraf følgende almindelig Prisstigning for alle Varer. Sam
tidig udvikledes Bank- og Kreditvæsenet, og Diskussionen om Samfundets Ordning
ved den frie Konkurrence afsluttedes herhjemme med Indførelsen af Loven om Næ
ringsfriheden i 1857.
Ogsaa i København satte de nye Tider deres Præg, men den større Frihed for den
økonomiske Virksomhed, der paa forskellig Vis blev opnaaet, bl. a. i Forbindelse med
Kredittens Udvikling, medførte ogsaa større Svingninger for Næringslivet. Kriserne
blev hyppigere og de økonomiske Kaar for den brede Befolkning i det hele mere
usikre.
Omkring 1840 kan Arbejdslønnen i København for faglærte Arbejdere paa egen
Kost og Logi sættes til ca. 500 Kr. og for ufaglærte Arbejdere til ca. 300 Kr. aarlig.
Enkelte Fag med udbredt Akkordløn, som f. Eks. Murerne, kunde dog tjene betydelig
mere og havde om Sommeren ofte en Ugeløn paa omkring 16 Kr. For Svende, der
fik fuldt Ophold hos Mesteren, synes den udbetalte Pengeløn at have ligget omkring
125 Kr. aarlig. Til disse Lønninger har for saavel faglærte som for ufaglærte svaret
en Arbejdstid paa omkring 14 Timer daglig, dog med betydelige Spisepauser.
De angivne Lønninger holdt sig nu nogenlunde uforandret de første Aar efter 1840.
Først omkring 1846 begyndte en ny Lønstigning, og i de følgende Aar steg Haand-
værkernes Løn 20 å 30 pCt., i enkelte Fag endog mere; for ufaglærte var der Stig
ninger paa 17 å 20 pCt., for Havnearbejdere, der ganske vist havde meget uregel
mæssig Beskæftigelse, endog en Stigning paa ca. 50 pCt. En kort Tid under Krigen
— i 1849 — har Lønnen været særdeles høj for enkelte Fag; saaledes kunde Murer-
haandlangere tjene op til 4,50 Kr. pr. Dag, og for Feldberedere nævnes endog Tal
paa ca. 8 Kr. pr. Dag; men disse Lønninger var naturligvis helt ekstraordinære.
At Arbejdsgiverne ikke straks har givet Arbejderne Del i den almindelige Pris
stigning, vidner Tidens Strejker om. Saaledes søgte Sætterne i 1848 gennem Arbejds
nedlæggelse at opnaa Lønforhøjelse og fik ogsaa nogen Forbedring; det samme gælder
Murersvendene, der i 1851 gennem Strejke tiltvang sig en mindre Lønforhøjelse og