157 / 507
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
143
af de til visse kommunale Hospitaler knyttede psykiatriske Klinikker, og de særlig van
skelige Børn anbringes en Tid lang i en saakaldt Observationsklasse eller i en Koloni,
hvor Barnet gennem længere Tid kan blive underkastet den rette Behandling.
Endelig maa nævnes Børnebespisningen, der begyndte i Vinteren 1881-82. Siden
1 9 3 3 - 3 4
finder den Sted i Maanederne November-Marts. For Tiden omfatter Bespis
ningen 12-13.000 Børn og bestaar i en hensigtsmæssig Skolefrokost. Det er sandsynligvis
kun et Spørgsmaal om Tid, inden Skolebespisningen udvides til hele Aaret og kommer
til at omfatte alle Børnene.
Til Slut maa nævnes det betydelige Arbejde, der gøres fra Skolens Side for at faa
Børnene anbragt paa Landet i Sommerferien.
En vis Betænkelighed er kommet til Orde derved, at det hygiejniske Arbejde har
taget nogen Tid fra det egentlige skolemæssige Arbejde, men heroverfor hævdes det, at
Skolens Opgave ikke alene bestaar i at bibringe Børnene et vist Fond af Kundskaber,
men ogsaa i at bidrage sit til Folkesundheden1).
B E G R A V E L S E S V Æ S E N E T
Blandt Fortidens mange uhygiejniske Foreteelser er fremhævet Begravelserne i de
indre Bydele. Det blev da ogsaa et af de Omraader, hvor der først blev skredet ind; i
1851 blev Begravelser indenfor Voldene fremtidig forbudt. I adskillige Aar herefter var
Assistens Kirkegaard, der i 1760 var blevet indrettet udenfor Nørreport paa et Stykke af
Byens Fælled, Stadens eneste Kirkegaard, bortset fra de militære Kirkegaarde (Holmens
og Garnisons) og de to smaa Kirkegaarde, den mosaiske paa Nørrebro og Frelsers Sogns
Kirkegaard paa Christianshavn. Med Hovedstadens stærke Vækst kunde det forudses,
at Assistens Kirkegaard maatte blive utilstrækkelig, og i 1869 og de følgende Aar købte
Kommunen et Areal ved Valby, der blev udlagt til og taget i Brug som Kirkegaard i
1870 under Navnet: Vestre Kirkegaard. Paa et af Kommunen erhvervet Areal ved
Vestre Kirkegaard anlagdes i 1888 Katolsk Vestre Kirkegaard, og i 1889 anlagdes ved
Siden af denne sidste en ny mosaisk Kirkegaard.
Efter Københavns territoriale Udvidelser omkring Aarhundredskiftet overtog Kom
munen i 1903 Driften af Brønshøj og Sundby Kirkegaarde, og samme Aar anlagdes en
ny Kirkegaard Nord for Byen under Navnet: Bispebjerg Kirkegaard. Herefter er Byens
samlede Kirkegaardsareal ca. 150 ha.
Omkring Midten af forrige Aarhundrede hørtes der hyppige Klager over, at Kirke-
gaardenes Jordbundsforhold var af en saadan Karakter, at de maatte betyde en Sund
hedsfare, navnlig overfor de epidemiske Sygdomme. Paa Assistens Kirkegaard voldte
Jordlagets Sammensætning tillige store Vanskeligheder derved, at Vandet ved stærke
Regnskyl ikke sank i Jorden, men holdt sig paa Overfladen og forvandlede Stedet til
en Sø.
J) Nærværende Fremstilling bygger i det væsentlige paa en Kronik i Berlingske Aftenavis for 18. og
20. Ja n . 1939 a f Skoledirektør Thorkild Jensen: Sunde og Raske Børn.