155 / 507
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
1 4 1
til de store Badepladser Nord og Syd for København, men da Badningen her hoved
sagelig finder Sted som Friluftsbadning, unddrager den sig en talmæssig Undersøgelse.
S K O L E H Y G I E J N E N
I en Beskrivelse af Stadens Sundhedsforhold bør Skolehygiejnen ikke lades uomtalt,
saa meget desto mere, som det var en københavnsk Læge, der ved sine Undersøgelser
over Sundhedstilstanden blandt københavnske Skolebørn først vakte Sansen herfor1).
For hundrede Aar siden var de københavnske Skolelokaler og deres Udstyr yderst
tarvelige, og nogen Forstaaelse af, at Skolen havde et Ansvar for Børnenes legemlige
Sundhed og Velbefindende, eksisterede ikke. Bortset fra Gymnastikundervisning for
Drenge — Pigegymnastikken er ikke mere end et halvt Hundrede Aar gammel — var
Skolehygiejne et ukendt Begreb. I den citerede Undersøgelse fra 1881 oplystes bl. a.,
at
7
3 af Drengene var svagelige, og at Pigernes Sygelighedsprocent var 39,4. Skriftet
foranledigede, at der i 1882 nedsattes en Kommission til Undersøgelse af Skolevæsenets
sanitære Mangler og iværksattes en ny Undersøgelse om Sundhedsforholdene blandt
30.000 Børn. Nu var Interessen for Spørgsmaalet vakt, og fra Sundhedsautoriteterne
stilledes en Række Krav om bestemte Normer for Klasseværelsernes Dimensioner, om
Vinduesareal i Forhold til Gulvareal og for Børnetallet i Klasserne. Endvidere frem
sattes Krav om forbedret Opvarmning og Ventilation, bedre kunstig Belysning og meget
mere. I den siden da forløbne Aarrække er disse Krav stort set løst paa tilfredsstillende
Vis, og i de sidste 20-30 Aar er der yderligere gennemført en lang Række hygiejniske
Forbedringer. Eksempelvis skal nævnes: Indretning af særlige Lokaler med specielt
Udstyr til en Række Særfag, Indførelse af Skolekøkkenundervisning, Skolebade, Bespis
ning, Lægetilsyn, Sygepleje og Tandpleje m. m.
Som Led i Undervisningen indtager Skoléhygiejnen i vore Dage en fremskudt Plads,
og først og fremmest maa nævnes den Interesse, som er vakt for Gymnastikken, selvom
Maalet: den daglige Gymnastiktime endnu ikke er naaet. Legemsøvelserne drives i vore
Dage under rationelle Former i hensigtsmæssig Paaklædning og efterfølges af obliga
torisk Brusebad. Endvidere maa nævnes, at der er indført Undervisning i Sundheds
lære, Kursus i Nødhjælp, i Barselpleje (for de store Piger) og i Skolekøkkengerning.
I 1897 ansattes de første Skolelæger, og fra 1900 er Skolelæger knyttet til alle de
københavnske Skoler. I 1909 ansattes de første Skolesygeplejersker, hvis Arbejde i den
første Aarrække i overvejende Grad var Haarpleje. I 1921 reformeredes Skolelæge
institutionen, idet den centraliseredes under en Skoleoverlæge.
Foruden et almindeligt Tilsyn med de hygiejniske Forhold i Undervisningslokalerne
og med, at de for Skolerne gældende hygiejniske Forskrifter overholdes, fører Skole
lægen assisteret af Skolesygeplejerskerne Tilsyn med Børnenes Helbredstilstand. Dette
sidste Tilsyn kan kort karakteriseres som en Undersøgelse af Skolebørnenes øjeblikkelige
Sundhedstilstand (bl. a. Tuberkulinprøve, Syns- og Høreprøve) og Kontrol med deres
fysiske Udvikling (bl. a. ved Vægtundersøgelser). Den største Betydning har utvivlsomt
J) Axel H ertel: Om Sundhedsforholdene i de højere Drenge- og Pigeskoler i København (Kbhvn. 1881).