150 / 507
i 3 6
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
de hygiejniske Forhold iøvrigt i Erindring har Sansen for at gøre noget paa dette Om-
raade næppe været synderlig stor. Af offentlige Badeanstalter nævnes ganske enkelte,
først og fremmest Rysensteen Badeanstalt (hvortil ogsaa var knyttet Søbade), der
aabnedes i 1825, og som benyttede Saltvand til sine Bade, men for den jævne Befolk
ning var disses Betydning yderst ringe.
Udviklingen af
Varmtvandsbadningen
har i store Træk været følgende.
I 1865 fik København sin første virkelige Badeanstalt for billige Bade: Den Ham-
broske Vadske- og Badeanstalt paa Hjørnet af Hindegade og Borgergade. Den opførtes
udelukkende for Penge, der var stillet til Borgerrepræsentationens Raadighed af den
danskfødte Baron Hambroe i London for at befordre Indretningen af Bade- og Vadske-
huse for de fattigere Klasser i hans Fødeby. I 1877 blev en tilsvarende Anstalt ved
Trinitatis Kirkeplads taget i Brug, men til denne sidste maatte Kommunen selv tilskyde
et mindre Beløb. Anstalterne, der indeholdt Kar-, Styrte- og Brusebade, blev til Tider
stærkt-benyttet. I 1903 nedlagdes Anstalten i Borgergade, der efterhaanden var blevet
meget umoderne og desuden gav et betydeligt Underskud. Anstalten ved Trinitatis
Kirkeplads, der var adskillig bedre indrettet og derfor ogsaa i ret udstrakt Grad benyt
tedes af et bedrestillet Publikum, var i Drift til 1918, dog alene som Badeanstalt, idet
Vadskeanstalten blev nedlagt i 1908. Det viste sig nemlig, at denne sidste efterhaanden
mindre blev benyttet af den fattige Befolkning, for hvis Skyld den var oprettet, end af
professionelle Vaskekoner, der pr. Vogn bragte større Tøjmængder, som de havde vasket
hjemme, til Anstalten, hvor de saa foretog en meget vandspildende Skylning.
I 1868 indrettedes Badeanstalten »De romerske Bade« i Tordenskjoldsgade; i mange
Aar var den Byens fashionableste Badeetablissement og det eneste for romerske Bade.
Til at begynde med var det en ganske god om end ret spartansk udstyret Anstalt, men
den forældedes hurtigt og maatte nedlægges i 1905. I Firserne kom to nye Badeanstal
ter til, nemlig Vesterbros Badeanstalt paa Vesterbrogade og Nørrebros Badeanstalt
i Blaagaardsgade. Anstalten paa Vesterbro, der var Privatejendom, eksisterede ind
til 1920. Foruden Kar- og Brusebade kunde der her faas forskellige medicinske
Bade, og tillige havde den en lille russisk Badstue. Den var altsaa væsentlig beregnet
paa et Publikum, der havde Raad til at betale høje Priser. Nørrebros Badeanstalt,
der opførtes af et Aktieselskab, var ret primitiv, men da den havde en god Beliggen
hed, blev den ganske godt besøgt. Endnu i sit sidste Driftsaar 1936 havde den 25.000
Besøgende; den nedlagdes med Udgangen af 1936. I 1892 aabnedes i Tilknytning
til Lægeforeningens Boliger »Østerbros Brusebadstue«.
I Slutningen af Firserne ansloges det aarlige Antal Bade i de københavnske Anstal
ter til 489.000, hvoraf 295.000 var Karbade eller 1 Karbad aarlig pr. Indbygger.
I H a lv fem se rn e fa ld t R y sen ste en B a d e a n sta lt som et O ffe r fo r Byens og H a v n e n s
U d v ik lin g , m e n i B egynd elsen a f in d e væ re n d e A a rh u n d re d e skete ad sk illig t p a a B ade -
væ senets O m r a a d e . F o r a t im ø d e k om m e e t Ø n sk e fra B e bo ern e p a a V e s te rb ro o p re t
ted es i 1903 d e n fø rste k om m u n a le B a d e a n sta lt i S a xo g ad e, u d e lu k k e n d e m e d B ru se
b a d e ; i 1934 b le v A n s ta lte n o v e rd ra g e t til Skolevæ senet. Ig e n n em ad sk illig e A a r h a v d e
B a d e a n sta lte rn e p a a K o m m u n e h o s p ita le t og d e t kgl. F re d e rik s H o s p ita l væ re t til
gæng elige, og sa a fo r P u b lik um u d e n fo r H o s p ita le t, m e n p a a b egg e H o s p ita le r v a r B a d e