148 / 507
i 3 4
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
jordiske vandførende Lag, der laa umiddelbart over eller i de øverste Lag af Kalk
formationen. Dette var der saa meget desto mere Grund til, som Overfladevandet dels
indeholdt Infektionsmuligheder og dels om Sommeren, naar Forbruget steg, ikke kunde
strække til, medens Vandet fra de underjordiske Lag syntes at være tilstede i rigelig
Mængde og altid havde vist sig at være af udmærket Beskaffenhed ved sit Udspring og
kimfrit. For at vinde tilstrækkelig Klarhed over alle herhenhørende Spørgsmaal paa-
begyndtes i 1886 systematiske geologiske og hydrologiske Undersøgelser af hele Byens
Omegn, og Resultatet blev herefter, at København fra 1893 udelukkende saavel Som
mer som Vinter har faaet sit Vand fra artesiske Kilder med absolut kimfrit og infektions
frit Kildevand. De aabne Løb til Byen erstattedes med lukkede Ledninger, hvilket var
fuldstændig gennemført i 1900, hvorefter Damhussøen udgik af Anlæget. Overgangen
til Benyttelsen af Grundvandet er ganske utvivlsomt en væsentlig Aarsag til Sund
hedstilstandens Forbedring siden Aarhundredets Midte. At det krystalklare, kølige,
velsmagende, rene og kimfri københavnske Drikkevand ogsaa fremtidig vil bevare sin
fortrinlige Karakter, derfor borger de geologiske Dannelser, som gennem Aartusin-
der har holdt den dybe vandførende Zone steril. Naar der siden 1893 har været ført en
sanitær Kontrol med Vandet, gaar denne alene ud paa at kontrollere, at der ikke
finder nogen Forurening Sted ved Vandets Afjerning, Transport og Fordeling til For
brugerne.
Til de to ældste Grupper af Vandindvindingsanlæg, »Kilderne« i Flarrestrupaaens
Dal og Søndersøanlæget, kom i 1908 Thorsbroanlæget (udvidet 1912-14), der ligger Syd
for Taastrup og Hedehusene og ligesom Søndersøanlæget i en Afstand af ca. 20 km fra
Byen. Imidlertid var Vandforbruget stadig i stærk Stigning, hvilket ikke alene skyldtes
Befolkningstilvæksten, men ogsaa Indførelsen af Vandklosetter og den forbedrede
Hygiejne, og det var derfor nødvendigt at undersøge Mulighederne for at indvinde nye
Vandmængder i andre Egne. De herhenhørende Undersøgelser har strakt sig over et
Omraade paa ca. 1500 km2og naar mod Nord til Helsingør-Fredensborg, mod Syd til
Køge-Ringsted og mod Vest til Ringsted-Bramsnæsvig. København har sikret sig Ret
til Vandet i Arresø, men skal dog efter den nugældende Overenskomst have truffet
Bestemmelse herom inden 1955. I 1939 er Vandvæsenet gaaet i Gang med Prøve
pumpninger og Planer til et nyt Anlæg, som tænkes anbragt syd for Arresø.
Anlægene er i den forløbne Aarrække stadig blevet udbygget og forbedret, og end
videre er der tilkommet helt nye Anlæg, nemlig ved Nybølle (5-6 km Nord for Taa
strup), Vest for Søndersø, ved Marbjærg og St. Valby (Nordvest for Hedehusene) og
sidst det store Anlæg ved Lejre Vest for Roskilde.
Fra Thorsbroanlæget og fra Anlægene ved Marbjærg og Lejre indpumpes Vandet
fuldt færdig til Brug og under fuldt Tryk til Byen, medens den øvrige Del af Vandmæng
den føres til Byen som Raavand, der filtreres, oppumpes og fordeles ved Hjælp af Anlæg
herinde.
Anlæget ved Lejre er endnu det længstbortliggende, der er ca. 40 km herfra og til
Tinghøj beholderne i Buddinge, hvortil Vandet ledes. For hundrede Aar siden sendtes
Vand fra Helligkors Kilde i Roskilde i Tønder med Jernbane til København, hvor det
for 1 Skilling pr. Flaske solgtes fra forskellige Udsalg, bl. a. ved Rundetaarn. I 1850