151 / 507
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
! 3 7
indretningen alt andet end tidssvarende. I Aarene i goo—02 blev Badeanstalten paa
Kommunehospitalet fuldstændig ombygget og moderniseret og fremtraadte nu som en
virkelig Mønsterbadeanstalt, og foruden at betjene Hospitalets Patienter og Funktio
nærer blev den stadig ved med at være en offentlig tilgængelig Badeanstalt.
Endelig fik Byen i 1903 et virkeligt første Klasses Badeetablissement, nemlig »Bade
anstalten København«, der i sin Art den Dag i Dag er Byens førende. Den opførtes af et
Aktieselskab, og Byggesummen inklusive Inventar beløb sig til godt 1 Mill. Kroner.
Den indrettedes med Kar- og Brusebade og romerske og russiske Bade; tillige indret
tedes medicinske Bade m. m.
Endvidere skal for Fuldstændighedens Skyld nævnes, at der i 1898 i Tilknytning til
Skodsborg Badesanatorium blev indrettet en Lysbadeanstalt for medicinske Bade, særlig
elektriske Lysbade. Den laa oprindelig i Gothersgade, men flyttedes i 1902 til de nu
værende Lokaler i St. Kongensgade.
I 1904 hk København sin første lukkede Svømmehal, nemlig Saltvandsbadeanstalten
»Gamma« paa den nuværende FridtjofNansens Plads. Den indeholdt 2 Svømmebassiner;
et Herrebasin paa 4
X
14 m og et Damebassin paa 4 x 9 m , Dybden i begge var 1,4 m,
altsaa efter vor Tids Begreber ikke meget imponerende. Men Vandet, der pumpedes
ind fra Yderreden, var friskt og godt og holdt en Temperatur af 150 C. Anstalten gik
dog ret daarligt og maatte lukkes faa Aar efter Starten (vistnok 1911); Bassinerne findes
fremdeles i Ejendommen.
I de her nævnte Badeanstalter blev der i 1905-06 givet 950.000 Bade (674.000 til
Mænd og 276.000 til Kvinder) eller gennemsnitlig 2,2 Bade aarlig pr. Indbygger.
Hertil kom saa Lejlighedernes Forsyning med Baderum, hvilket for første Gang er
belyst ved Folketællingen i 1906; ialt havde 4.700 Lejligheder eller 3,8 pCt. Adgang til
Baderum. Hovedsagelig fandtes Badeværelserne ved de større Lejligheder; af samtlige
2- og 3 Værelsers Lejligheder havde saaledes kun 800 eller godt 1 pCt. Adgang til
Badeværelse.
Den kommunale Badeanstalt i Saxogade var tænkt som den første af ialt syv, der
skulde anlægges i de forskellige Bydele. Imidlertid gik det kun langsomt med at faa
Anstalterne opført, hvilket ikke mindst skyldtes den Bekostelighed, der var forbundet
med Driften; at der var Trang til et kommunalt Initiativ, var uden for al Tvivl, hvilket
de talrige Andragender fra de forskellige Bykvarterers Beboere noksom beviste.
I 1909 og 1910 fuldførtes de kommunale Badeanstalter i Sohegade og Helsingørsgade,
væsentlig indrettet med Brusebade for Øje. Hertil kom saa i 19
1 7
Badeanstalten i
Sjællandsgade og i 1930 Badeanstalten ved Enghaveplads, hvorefter Kommunen raader
over fire tidssvarende Badeanstalter. Desuden er Badeanstalterne ved Skolerne i Sundby-
øster (Smyrnavej) og Vigerslev Allé offentlig tilgængelige tre Hverdage ugentlig for
Mænd og de øvrige tre Hverdage for Kvinder.
I 1923 opførte Arbejdernes Andels Boligforening i Forbindelse med et af sine Kom
plekser i Brønshøj en offentlig Badeanstalt: Havebyens Badeanstalt, og i 1936 aabnedes
en mindre privat Badeanstalt i Sundbyerne: Amager Varmtvandsbadeanstalt.
Men en stor og moderne
Svømmehal
i Lighed med, hvad der fandtes i en Række andre
Storbyer, savnede København stadig.