166 / 507
* 5 *
A R B E J D S L Ø N , P R I S E R OG F O R B R U G
brug, der medgik til en Opsynsmands Forplejning ved Straffeanstalten paa Christians
havn i sidste Halvdel af Tresserne, faas følgende Mængder:
Til de anførte Kvantiteter kom Ekstraforplejning paa Festdage og et vist Kvantum
Brændevin. Imidlertid kan de anførte Mængder næppe uden videre overføres paa den
brede Forbrugerklasse, da Mængderne pr. Individ i en saa stor Husholdning som
Straffeanstaltens altid kan sættes lavere end i en privat Familie. Det nævnte Forbrug
maa derfor betragtes som et Minimumsforbrug. En Sammenligning med det af Gage
kommissionen for
1856
beregnede Gennemsnitsforbrug af forskellige Varer (se S.
149
)
kan vanskeligt foretages, da den enkelte Vare i dette Budget som tidligere omtalt
i et vist Omfang tillige repræsenterede andre Varer; men stort set synes Forbruget
a f Levnedsmidler dog at være steget i de forløbne Aar.
Foruden Fødevareforbruget synes Forbruget af andre Varer ogsaa at være blevet
større. Betragtes Indførslen til Kongeriget af Galanterivarer, Silkevarer, Tobak m. v.,
viser denne fra Aar til Aar en fortsat Stigning i Mængde op til
187 1
, og om mange
Varer gjaldt det, at man i denne Periode gik over til Brugen af bedre Kvaliteter.
Saaledes blev Melis efterhaanden almindelig i Husholdningen i Stedet for det tid
ligere brugte grove Farm og Kandis, og Petroleum anvendtes i stigende Grad
1
Stedet
for Olie og Tran. Om Klæder og Fornøjelser blandt den brede Befolkning skal blot
anføres en Udtalelse fra
1869
af en af Byens større Industridrivende: »Forhen klædte
Arbejderen sig slet, købte næsten altid gamle af andre aflagte Klæder, boede slet og
havde næsten ikke anden Nydelse end Svir og Slagsmaal, mens han var ung, Pimperi,
naar han var ældre. Nu er Drukkenskab sjælden; Arbejderen kan vinde virkelige
Fornøjelser for sig selv og sin Familie (her tænkes paa Foreningslivet), men Betingel
sen derfor, er for en stor Del en anstændig Paaklædning«1). Og videre anføres det,
at Arbejderen nu er ordentlig og net klædt.
Medens Forbruget saaledes i det store og hele steg fra
1857
til
187 1
, er det et Spørgs-
maal, om Stigningen i Arbejdslønnen holdt Trit med Stigningen i Priserne. Sammen
lignes Prisen omkring
1865-70
paa det af Gagekommissionen opstillede Levneds
middelbudget og paa Straffeanstaltens Forplejningsbudget med Arbejdslønnen paa
samme Tidspunkt, synes Prisstigningen paa Fødevarer at have været stærkest. Medens
Varerne i Gagekommissionens Budget i Aarene
1867-70
kostede gennemsnitlig
300
Kr. aarlig, kostede Straffeanstaltens Budget gennemsnitlig
260
Kr. aarlig; men man
maa her erindre, at de af Straffeanstalten betalte Priser har været betydelig lavere,
1)
Falbe-Hansen: Hvilke Forandringer er der siden Amerikas Opdagelse foregaaet i Priserne paa
Danmarks væsentligste Frembringelser og i Arbejdslønnen her i Landet? (Kbhvn. 1869.)
98
kg. Kød og Flæsk
13
kg. Klipfisk
24
V
2
kg. Smør
ca.
45
1. Mælk og Fløde
ca.
70
Rugbrød å
4
kg.
ca.
400
1
.
0 1
40
kg. Gryn og Ærter
5
% Skæppe Kartofler
ca.
1 6
kg. Sukker
ca.
3x/2
kg. Kaffe og Te
20
kg. Kaal
Grøntsager og Krydderier for ca.
6
Kr.