167 / 507
A R B E J D S L Ø N , P R I S E R OG F O R B R U G
* 5 3
end hvad der maatte betales for tilsvarende Varer i den almindelige Detailhandel.
Beregner man nu, hvad Underholdet for en Familie bestaaende af Mand, Hustru og
2
Børn kostede efter Gagekommissionens Budget, faas en Udgift paa ca.
600
Kr., og
anvendes Straffeanstaltens Budget faas ca.
530
Kr., medens Arbejdslønnen for fag
lærte som tidligere nævnt laa omkring
650
Kr. Imidlertid maa det tages i Betragtning,
at det førstnævnte Budget, der biev opstillet for
1856
, ikke har taget Hensyn til Ændrin
ger i Forbruget i de forløbne Aar, hvorved Prisangivelserne i de Tilfælde, hvor man var
gaaet over til billigere Varer, bliver for høje. Derved bliver Relationen mellem Leve
omkostninger og Arbejdsløn i Virkeligheden gunstigere end Tallene udviser, saaledes
at den virkelige Pris for et »Normalbudget« for en Familie formentlig har ligget et
Sted imellem de
530
og de
600
Kr.
1 8 7 1 - 1 9 1 4
Tiden fra
1871
til Verdenskrigens Udbrud i
1914
betegner et af de vigtigste Afsnit
i dansk økonomisk Historie. I denne Periode gennemførtes Industrialismen, Trafik
midlernes Udvikling fortsattes, og i Landbruget fuldbyrdedes Overgangen til den
animalske Produktion, der gjorde Danmark til et af Europas vigtigste Landbrugs
lande. Som Følge af disse Ændringer i Næringslivet og under Indflydelsen af Socialis
men blev endvidere Lønarbejderne en organiseret Klasse, der optraadte som med
bestemmende ved Forhandling om Løn og Arbejdsvilkaar overfor den voksende Stor
industri. Men den mere komplicerede Økonomi og den større gensidige Afhængighed
medførte tillige, at Kriserne blev af en hidtil ukendt Voldsomhed med udpræget
Højkonjunktur og dybe Depressioner.
Efter Afslutningen a f den fransk-tyske Krig i
1871
begyndte i Tyskland som Følge
af de store Erstatningsbetalinger en almindelig Prisopgang, der allerede i Slutningen
af
1871
kunde spores herhjemme. Samtidig begyndte Lønningerne at stige og naaede
i
1875
i København en Gennemsnitshøjde af ca.
900
Kr. for faglærte og ca.
700
Kr.
for ufaglærte. For enkelte Fag, der beskæftigedes i Industrier, som i særlig Grad be
rørtes af Højkonjunkturen, steg Lønnen endnu højere; eksempelvis kunde saavel
Tømrere som Murere og Murarbejdsmænd som Følge af det store Byggeri i Køben
havn i Begyndelsen af
7
o’erne tjene langt mere end i andre Fag. Daglønninger for
Murere paa over
5
Kr. var saaledes ikke ualmindelige. I
1875
var Højkonjunkturen
imidlertid forbi, men Arbejderne bevarede dog stort set de vundne Fordele, og Lønnen
forblev omtrent konstant til Begyndelsen af
8
o’erne; i hvert Fald anførte den køben
havnske Lønstatistik fra
1882
, at Lønnen for
70
Fags Vedkommende havde været
uforandret de nærmest forudgaaende Aar, og at der kun havde været Lønstigninger
for tre Faggrupper.
Med
1885
indtraadte paany Depression, og mange københavnske Arbejdere blev
arbejdsløse; saaledes anslog »Socialdemokraten« Arbejdsløshedstallet i Januar
1886
til
12
—
14.000
Arbejdere eller over
1/s
af samtlige Arbejdere i Byen. For flere Fag be
virkede Arbejdsløsheden nogen Lønnedgang; men det lykkedes dog Fagforeningerne
ved Hjælp af iværksatte Strejker at bremse Nedgangen, og med Højkonjunkturen