172 / 507
i 5 8
A R B E J D S L Ø N , P R I S E R O G F O R B R U G
kan oplyses, at Forbruget af Kød og Flæsk for en voksen Mand i disse Familier gen
nemsnitlig androg
64,5
kg. aarlig, af Fedtstoffer anvendtes gennemsnitlig
22,8
kg.,
a f Rugbrød
121,5
kg., af Sukker
32,8
kg. og a f Kaffe
3,7
kg. aarlig. Ogsaa de her
anførte Forbrugsmængder ligger imidlertid noget over Forbruget hos en gennem
snitlig Arbejder — alene a f den Grund, at Indtægten hos de behandlede Familier
ligger over Gennemsnitsindtægten — men a f den procentvise Fordeling a f Udgifterne
paa de forskellige Forbrugsgrupper, saavel som a f de forbrugte Varekvantiteter kan
dog sluttes, at der selv for en Arbejderfamilie med mindre Indtægt og mindre For
brug end det anførte, maa være sket en væsentlig Fremgang i Sammenligning med
tidligere Aar.
Medens de Oplysninger, der hidtil er givet, som nævnt alene omhandler det For
brug, der maa antages at have været almindeligt hos Haandværkere og Industri
arbejdere, ændres Forholdene, hvor det drejer sig om Familier med større Indtægter.
En forholdsvis mindre Andel af Udgifterne gaar her til Fødevarer og en forholdsvis
større Andel til Husleje, Klæder, Adspredelser m. v. Som Eksempel skal nævnes, at
en københavnsk Familie bestaaende af
2
voksne og
2
Børn og med en aarlig Indtægt
paa
3.900
Kr. omkring Aarhundredskiftet kunde regnes at bruge godt
33
pCt. af
Indtægten til Fødevarer, godt
14
pCt. til Husleje og ca.
12
pCt. til Klæder og Fod
tøj. Imidlertid er det Materiale, der staar til Raadighed til Belysning af Forbruget
hos Familier med højere Indtægter — navnlig for de tidligere omhandlede Perioder
— baade for spinkelt og usikkert til at danne Grundlag for en nærmere Beskrivelse
af de bedrestillede Familiers Livsvilkaar, hvorfor man til Trods for den Interesse,
der kunde være forbundet hermed, maa give Afkald paa yderligere Betragtninger
over den københavnske Middelstands Økonomi.
Den Prisopgang, der som tidligere omtalt begyndte i Midten af Halvfemserne,
standsede for en Tid en videre Udvikling af Forbruget hos den københavnske Be
folkning. Betragter man saaledes Forholdene i Aaret
1909
, vil man finde, at prak
tisk talt samme Andel af Udgifterne anvendtes til de forskellige Forbrugsgrupper
som i
1897
; en Familie paa
4
à
5
Personer med en aarlig Indtægt afknap
1.800
Kr.
— altsaa en Familie nøje svarende til den, der blev omtalt fra
1897
— anvendte i
1909
ca.
44
pCt. af Udgifterne til Fødevarer, godt
14
pCt. til Husleje, ca.
10
pCt.
til Klæder og ca.
5
pCt. til Brændsel og Belysning. Af vigtigere Fødevarer forbrugte
en voksen Mand i disse Familier mindre Kød og Flæsk (ca.
43
kg.) og mindre Rug
brød (ca.
110
kg), men mere Fedtstof (
27,4
kg.) og mere Kaffe (
5,2
kg.) end i
1897
.
Ahgtigere end disse Ændringer mellem Forbrugsgrupper og forbrugte Mængder var
imidlertid de Forskydninger, der i disse Aar fandt Sted i Forbrugets Sammensætning.
I Forbruget a f Brød kom Hvedebrød saaledes til at spille en større og Rugbrød en
mindre Rolle end hidtil. Forbruget af fersk Kød blev større paa Bekostning af For
bruget a f saltet Kød, og i Fedtstofforbruget blev Margarine i disse Aar den domi
nerende Vare.
Betragter man endelig Forholdet mellem Priser og Lønindtægter i Perioden
1870
—
1914
, vil det ses, at Fremgangen i Realløn endnu i
7
o’erne kun var ubetydelig;
først i
8
o’erne sporedes en virkelig Bedring, som yderligere forstærkedes i de følgende