København_1840-1940

2 4 0

D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G

betale, der meldte sig paa Grund af Bolignøden. Skolevæsenet maatte efterhaanden

rømme en Række Skoler, som toges i Brug til Indkvartering tilligemed nogle nedlagte

Skoler, Lokaler i et Par Brandstationer, i Vartov og i en Del private Ejendomme.

Derefter paabegyndtes Opførelse af Barakker ved Sundholm. Omkring Juni 1917

var man i Stand til at rømme Skolerne, og der indrettedes Lejligheder i Brandvæsenets

Depotbygning i Langebrogade. Ved Sundholm indrettedes i 19U

Børneasyl for de

husvilde Familiers Børn.

For at afbøde Husvildesituationen blev det vedtaget at yde Præmier til Familier,

som optog husvilde hos sig. Præmierne fastsattes til 20-50 Kr. for den første Maaned og

10 Kr. for hver af de følgende Maaneder. Saadanne Præmier betaltes i 1917-18 for

1.212 Husstande, Aaret efter naaedes Maksimum med 1.970 Husstande, og herefter

var Antallet stadig dalende og androg i 1925-26: 272 Husstande. Tilgangen standsedes

i Juli 1926, men Udbetalingerne fortsattes til Maj 1927.

I 1918-19 opførtes Barakker for husvilde ved Utterslevvej, en betydelig Del af

Kommunens Nybygninger toges i Brug til samme Formaal, ligesom ialt 15 Skoler

paany maatte beslaglægges. Yderligere maatte man indkvartere husvilde i Almindelig

Hospital og i Lokaler paa Sundholm; i ca.

2 Aar laantes Fængslet i Set. Annægade,

og af Militæret laantes Glostruplejren, Paradislejren og Egbylejren. Endvidere købtes

Børnehjemmet Bethlehems Ejendom, Frederikssundsvej 257. Til Gengæld kunde Be

nyttelsen af Skolerne indskrænkes, og i Løbet af 1920 blev Skolerne ganske rømmet

for husvilde.

Husvildevanskelighederne kulminerede i Oktober 1924, da Forsørgelsesvæsenet ialt

maatte skaffe Husly til 2.219 Familier, omfattende ca. 8.700 Personer; men derefter

begyndte — omend langsomt — den Nedgangsperiode, som muliggjorde Rømning

af Lejrene og Utterslevbarakkerne i 1927 og 1928, og som-fik sit markanteste LTdtryk,

da Flertallet af Barakkerne ved Sundholm nedreves i 1932-33. Denne Udvikling maa

i særlig Grad tilskrives det betydelige Boligbyggeri, som Kommunen iværksatte. Først

i 1936 naaede man dog paany ned under 100 husvilde Familier.

I Februar 1935 toges det nyopførte Asyl for husvilde Kvinder med Børn paa Amager

Fælledvej i Brug.

Af nedenstaaende Tabel fremgaar Antallet af de anbragte husvilde Familier og Per

soner den 1. April 1916 og ved Slutningen af hvert af Aarene 1916/17-1935/36.

Familier Personer

1/4

1 9 1 6

1 4

1 922

2 3

. .

2 . 1 87 8.688 1929

° - .

1 . 1 86 5-568

1 9 1 6

1 7

282 1 . 47 1

1 92 3

2 4

. . • 2 .1 4 5

8.655 1 930

3 1

• •

7 2 5 3 -4 3 9

1 9 1 7

1 8

4 3 1

2 . 1 3 4 1924

2 5

. .

. I I

3 8. 524

I 9 3 I _ 3 2 - •

696

3 -3 3 4

1 9 1 8

1 9

. . I

.274 5.222 1 925

2 6

. . I

.869

7 -9 7 8 J9 3 2 - 3 3 - •

I 3

707

1 9 1 9

2 0

. .

1.468 5-785 1926

2 7

. • I - 7 I 7

7 . 6 1 9 1

933-34■ •

1 3 9

6 9 9

1920

2 1

. •

1 . 705 6.305 1 927

2 8

. .

1 . 3 72 6 . 1 43 1

9 3 4 - 3 5 •

1 44 689

1 9 2 1

—

2 2

. .

2.082

7 -8 75

1 928

2 9

. .

1 . 2 1 9

5 -5 9 0 1 9 3 5 - 3 6 .

3 9 5

I Forbindelse med Spørgsmaalet om de husvilde kan det nævnes, at der i Aarene

efter Krigen blev taget rationelt fat paa Spørgsmaalet om de enligtstillede husvilde,

de hjemløse. Saaledes blev der i December 1919 indrettet et Natteherberg i nogle