D E N O F F E N T L I G E F O R S O R G
253
Personer, der var idømt Straf for Vold, Alfonseri og lign., har Militærindkaldelserne
under Verdenskrigen 1914-18, Højkonjunkturen i Efterkrigstiden og den store Stigning
i Spirituspriserne utvivlsom her spillet en afgørende Rolle. For de senere Aars Ved
kommende kan det tilføjes, at Straffeloven af 15. April 1930 fastsætter Straf af Arbejds-
hus for Forseelser, der tidligere straffedes med Tvangsarbejde.
Set. Johannes Stiftelse
overflyttedes ved Omplaceringen af Forsørgelsesvæsenets Stif
telser i 1919 til Arbejdsanstalten Sundholm; se iøvrigt Bemærkningerne foran under
Arbejdsanstalten.
Husvildeforsorgens
Belægningstal er kun af Interesse for Aaret 1865 og for Perioden
1920/21-1930/31. I begge Tilfælde skabtes den unormale Situation af Krigsforhold
og derved foranlediget Stagnation i Byggevirksomheden, Forhøjelse af Fejeafgifter
og lign.
Vedrørende
Alderdomshjemmene
skal det blot oplyses, at den stærke Tilvækst i 1920/21
skyldes, at der ved den i 1919 gennemførte Omordning af Forsørgelsesvæsenets Stif
telser skabtes saadanne pladsmæssige Forøgelser, at det blev muligt at imødekomme
et større Antal alderdomsunderstøttedes Ønske om Optagelse i Alderdomshjem.
Paa S. 252 ses to Oversigter, der viser Antallet af understøttede henholdsvis i Pe
rioden 1840-90 og 1895-1933.
Den øverste af disse Oversigter viser, at de undérstøttedes Antal var saa nogenlunde
uforandret indtil 1850. Stigningen 1850-55 hænger i nogen Grad sammen med, at
talrige Kvinder og Børn under Koleraepidemien mistede deres Forsørgere. Omkring
1855—60 standser Opgangen i Antallet af understøttede, og i Aarene derefter sker der
en Nedgang, ikke blot absolut, men ogsaa relativt, og ved Udgangen af 1890 er Antallet
af samtlige understøttede i Forhold til Middelfolkemængden i København kun 3,92 pCt.
mod 8,73 pCt. i 1855 og 5,03 pCt. i 1840.
Grupper af understøttede, for hvilke det daglige Middeltal ikke med Sikkerhed
lader sig fastsætte, er ikke medtaget i Tabellen paa S. 252, som vedrører Perioden
1895—1933 j dette gælder saaledes Alimentanter, for hvem Bidraget er afholdt som
Fattighjælp, fattighusvilde, Værgeraadsbørn, syge udenfor Hospital samt Personer, der
har nydt Understøttelse i Henhold til Fattiglovens §44 (Fæge-, Fødsels- og Begravelses
hjælp).
Aldersrentegruppen
viser en jævn Stigning i hele Perioden, og denne Stigning mod
svares i de første Aar af et Fald i Antallet af Personer, der modtog Fattighjælp. Den
stærke Stigning fra 1920/21 til 1925/26 maa ses i Forbindelse med Overgangen fra
Alderdomsunderstøttelse til Aldersrente ifølge Toven af 7. Aug. 1922. Gruppen af Per
soner, som i Perioden modtog
Fattighjælp,
steg vel talmæssigt i Aarene 1900—1915, men
det ses af Tabellen, at det dog var en aftagende Procentdel af Befolkningen, som
understøttedes paa denne Maade. Som Følge af, at Loven af 29. April 1913 om Under
støttelse af Børn af Enker traadte i Kraft den 1. Januar 191
4
? blev det muligt at under
støtte en Del Kvinder, som hidtil havde oppebaaret Fattighjælp, med Hjælp uden
Fattighjælps Virkning, og dette giver sig Udtryk i et Fald i Antal af fattighjælps-
understøttede Personer (1915/16). Det stærkere Fald, der indtraadte i Tiden fra
1915 til 1920 og Aarene derefter, er som nævnt under Bemærkningerne S. 2 5 52