København_1840-1940

475 / 507

456 K O M M U N E N S S T A T U S
I Aarene fra 1930 til 1940 er der sket yderligere Formindskelse a f Udvidelseskontoen,
saaledes at den i 1940 kun udgjorde 3 1 , 7 Mill. Kr. Dette skyldes, at i Regnskabsaarene
1930/31 til 1936/37 overførtes ikke alene hele den reglementerede Henlæggelse til
Udvidelseskontoen til Dækning af Underskudet paa det løbende Regnskab, men af
de tidligere Aars Henlæggelser overførtes yderligere 19,2 Mill. Kr. til Driftsregnskabet.
I Aarene 1 9 3 7 /38, 1938/39 og 1939/40 var Henlæggelserne beregnet til ialt 22,4
Mill. Kr., men heraf blev atter 15,8 Mill. Kr. overført til Dækning af det løbende
Regnskabs Underskud.
Efter Planen fra 1923 skulde Udvidelseskontoen for hvert af Anlægene bringes op
paa 7 a f den oprindelige Anlægskapital uden Afskrivning, hertil svarer ved Udgangen
a f 1939/40 et Beløb paa 83,8 Mill. Kr. I Aarene 192 1/ 22 til 1939/40 henlagdes der af
Virksomhedernes Overskud ialt 134,9 Mill. Kr., men da der til Dækning af Drifts­
regnskabernes Underskud er blevet overført 103,2 Mill. Kr., udgjorde Udvidelseskon­
toen pr. 3 1 . Marts 1940, som vi har set, kun 3 1 , 7 Mill. Kr., eller kun godt en Tredie-
del af det Beløb, den skulde have været paa, saafremt det havde været muligt at over­
holde Henlæggelsesplanen fra 1 9 2 3 .
Passivpost B. Stadens Nettoformue maa efter Sagens Natur i Hovedtabellen blive
en Differencepost mellem Aktivernes samlede Sum og de hidtil behandlede Passivposter.
Det bemærkes, at naar Nettoformuen ikke gennem hele Perioden kan identificeres
med den Konto, der i Kommunens officielle Regnskaber betegnes Stadens alminde­
lige Formue, saa skyldes dette, at sidstnævnte Konto opfanger den aarlige Nettobevæ­
gelse paa Kommunens Vinden- og Tabskonto, medens den her beregnede Nettoformue
er paavirket af den Bearbejdelse af Kommunens officielle Statusregnskab, der har fun­
det Sted; f. Eks. erindres om, at indtil 1904 regnedes i Kommunens officielle Regn­
skaber de nuværende A-Ejendomme ikke med til Kommunens Formue.
Naar man her afstaar fra at gøre nærmere Rede for Udviklingen i Tallene for
Stadens Formue, er dette desuden ogsaa begrundet i, at efter den 1 det foregaa-
ende foretagne Gennemgang af Kommunens Status turde det være klart, at Kom­
munens Formue, som ogsaa allerede anført i Indledningen S. 4 1 3 f., ikke kan op­
fattes i samme forretningsmæssige Forstand, som Tilfældet er for Privatpersoner og
private Forretningsvirksomheder. Det Spørgsmaal, der kommer i Betragtning, er, om
det københavnske Bysamfund, d. v. s. Københavns Borgere og de i Byen virkende
Virksomheder, foruden Løsningen af de almindelige kommunale Opgaver, der bestaar
i Betaling for Tjenesteydelser, Varer, Understøttelser m. v., ogsaa evner at forrente og
afskrive den i Kommunens Ejendomme og Anlæg bundne Kapital. Som allerede
foran anført er med andre Ord Borgernes Skatteevne i Forbindelse med Byens Beskatnings­
ret det egentlige kommunale Aktiv.
Som Maal for Kommunens Velstand vil man ud fra de anførte Betragtninger derfor
finde det uden egentlig Mening at foretage Beregninger over »Kommunens Formue
pr. Indbygger« til forskellige Tidspunkter eller »Formuens Andel af de samlede Aktiver«,
saaledes som det ofte ses gjort.
N o g et andet er, at det ud fra de tidligere anførte Betragtn inger om Ø n skeligheden
.af, at K om m u n e n er saa uafhængig a f Laan em a rk ed et som m u ligt, er a f særdeles stor