København_1840-1940

454

K O M M U N E N S S T A T U S

Først i

1921/ 22

blev der atter etableret en Udvidelsesfond, siden

1928/29

officielt

betegnet som Udvidelseskonto, der fik sin videre Udbygning i den ofte omtalte Spare-

kommissions Betænkning.

Det var Budgetudvalget for Budgettet

1 9 2 1

, der foreslog de første Henlæggelser

til en Udvidelsesfond med den Begrundelse1), at det under Hensyn til den stadig større

Vanskelighed ved at opnaa Laan var ønskeligt, at Kommunens produktive Virksom

heder selv oparbejdede nogen Kapital til Udvidelser. Paa Regnskabet for

1921/22

blev

der herefter af Belysningsvæsenets Overskud henlagt

Mill. Kr. og af Folkekøkkenerne

og Bygningsvedligeholdelsen tilsammen

415. 800

Kr., medens derimod Sporvejene paa

Grund a f et daarligt Regnskabsresultat ikke foretog Henlæggelser.

I den af Sparekommissionen i

1923

afgivne Betænkning behandledes først og fremmest

Spørgsmaalet om Størrelsen af Kommunens Formue, og dette skete atter paa Grundlag

af den foran omtalte a f d ’Hrr. Hassing-Jørgensen og Schaarup i September

1921

afgivne Betænkning. I denne gøres opmærksom paa, at der i Aarene

1899

til

1 9 1 2

havde fundet et betydeligt Formueforbrug Sted (ca.

Mill. Kr.). Dette blev delvis

tilskrevet den indtil

1904

gældende uklare Regnskabsform, men mentes dog overvejende

reelt begrundet i den lovbundne Indkomstskatteprocent. Efter at denne sidste ved

Loven a f

1 9 1 0

var frigivet, var Kommunens Formue dog atter steget, og i flere Aar

siden

1 9 1 6/ 1 7

var der, som vi har set foran, sket Henlæggelse til Konto for ekstraordi

nære Afskrivninger. Paa denne Baggrund, og idet det hævdedes, at Kommunens til

tagende Virksomhed krævede, at Størrelsen a f dens Egen-Kapital i nogen Grad maatte

følge med Omfanget af Virksomheden, stilledes der Forslag om, at der tilvejebragtes

vedtægtsmæssige Regler for Formuens pligtige Størrelse til enhver Tid. Den pligtige

Størrelse foresloges skønsmæssigt ansat til nærmere angivne Brøkdele ( /3—/5) af de i

Kommunens Anlæg og Ejendomme anbragte Kapitaler.

I Sparekommissionens Betænkning arbejdedes der som sagt videre med Tanken, og

det udtaltes, at det vilde være i høj Grad ønskeligt, om Kommunens Formue kunde

bringes op til en saadan Størrelse, at de stillede Krav om pligtig Formue derved blev

opfyldt. Herved kunde Kommunens Renteudgift formindskes, og Kommunen vilde

blive mindre afhængig af Laanemarkedet og mere sikret mod Følgerne a f økonomiske

Kriser. Imidlertid fandt Kommissionen det betænkeligt under de daværende økonomiske

Forhold at binde Kommunen ved Etablering a f særlige vedtægtsmæssige Formue

henlæggelser. Endvidere gør Kommissionen opmærksom paa, at gennem Reglerne

om Afskrivning og ved Henlæggelserne dels til den foran behandlede Pensionsfond,

dels til den foran nævnte i

1921/22

oprettede Udvidelsesfond, vil der kunne tilveje

bringes en saadan Konsolidering a f Kommunens økonomiske Stilling, at det syntes

forsvarligt »at udskyde Spørgsmaalet om selve den regnskabsmæssige Formues Forøgelse

indtil videre«. Derimod foretoges en Udbygning a f Reglerne for Henlæggelse til Ud

videlsesfonden. De a f Kommissionen foreslaaede og af Kommunalbestyrelsen ved

tagne Regler er herefter i Hovedtræk følgende.

Fra Kommunens Driftsvirksomheder foretages en aarlig Henlæggelse til Kommunens

Udvidelseskonto af et Beløb, der udgør

3/4

af Torve- og Slagtehallernes og

af de øv-

Jfr. B. F. 1920-21, S. 2534 k